Unge sportsatleter

23-årige Line repræsenterer landsholdet i svømning og er med i kapløbet om en OL-udtagelse. Og så læser hun også til læge

Line Jørgensen Bruun knokler lige nu ekstra hårdt i svømmebassinet. Der står nemlig en OL-deltagelse på højkant, og Line har altid måtte kæmpe hårdt for at nå langt i sin sport.

For mange mennesker vil en OL-deltagelse nok være det ultimative. Det ypperste. Det vildeste. Og det mest urealistiske, der nogensinde vil ske dem. Men nogle er så gode til deres sport, at de bliver udtaget - eller er i en bruttotrup, hvor de står overfor den sidste og afgørende udfordring, der kan sende dem direkte til OL.

23-årige Line er en af dem. En af de virkelig seje. Hun lever i virkeligheden som mange unge på hendes alder: Hun studerer medicin, læser tonsvis af timer hver uge og har et studiejob.

Hun bor i et fint lille rækkehus i Aalborg SØ. Det er et gulligt murstensbyggeri med en hvid låge foran. På postkassen hænger fire navne: Line, Daniel, Dianna og Harry.

Jeg banker på døren. Igennem den matterede glasdør ser jeg en skikkelse komme imod mig. Døren åbner, og der står Line i et par sorte tights, en stribet bluse, vamsede sutsko og en knold på hovedet. Smilende byder hun mig indenfor. Jeg siger tak og tager trinnet over dørtærsklen.

- Det er mit gamle barndomshjem, fortæller hun mig.

Line har svømmet størstedelene af sit liv og læser til dagligt til læge.

Line har svømmet størstedelene af sit liv og læser til dagligt til læge.

Indvendigt er det et helt klassisk rækkehus. En trappe til førstesalen til højre fra entreen, køkkenet til venstre og for enden ligger stuen. Hun bor her sammen med sin kæreste, som hun har været sammen med i syv år, og sammen har de to hunde. Og så har de lige købt en villa i Aalborg Øst. Hun er nok et par niveauer over de fleste på hendes alder, som ofte bor i en lejlighed, er ved at finde fodfæste og hvis husdyr er en edderkop ovre i hjørnet.

Hun er lidt ekstraordinær.

For så er der også lige det der svømning, som hun dyrker på eliteniveau i Aalborg Svømmeklub. Så meget eliteniveau at hun nu er en del af en bruttotrup om udtagelse til OL i holdkap i 2020. Hun er nummer fire i Danmark 200 meter fri, og så er hun en del af bruttolandsholdet, der er et ekstraordinært supplement til landsholdet.

HVAD ER HOLDKAP?

I holdkap er fire svømmere, der hver svømmer to gange 100 meter og sammen repræsenterer ét hold. Til OL vil holdet derfor sammen repræsentere Danmark. Det gælder om at få den hurtigste samlede tid.

Så. Lidt ekstraordinær.

Line har svømmet siden, hun var fem år.

- Det var min mor, der gerne ville have, at jeg skulle lære at svømme, fordi vi var tit på stranden, fortæller hun.

Og så gjorde hun det. Siden er hun ikke kommet op af vandet. Kun lige for at have det her interview med mig.

Hun koger tevand, hælder nogle runde chokoladelakridser op i to forskellige blomstrede skåle, og så sætter vi os ind til det hvide spisebord i deres stue, der bærer præg af, at de er lige ved at rykke teltpælene op og flytte videre.

18 år med svømning

Line er, hvad mange nok vil betegne som ekstremt velfungerende og imponerende. I dag har hun været oppe siden klokken fem, hvor hun kørte til morgentræning i Østre Alle Svømmehal 20 minutter senere. 5.30 var der omklædning, og 5.45, hvor nogle af os vender os om på den anden side, hoppede hun i vandet. Træningen sluttede klokken 7.30, måske ikke så frygtelig længe efter, du var stået op. Nogle gange skal hun direkte videre på studie, men i dag havde hun læsedag derhjemme.

Er du træt? Har du fået en lur? Spørger jeg hende.

- Nej, det er egentlig ikke så slemt. Jeg har ikke fået nogen lur i dag, siger hun smilende.

Hun er vant til ræset. Da hun var lille, startede hun, i bogstaveligste forstand, i det helt små. Hun blev vild med at træne svømning, og med tiden rykkede hun op i forskellige niveauer.

- Jeg startede til småbørnsvømning, og så kom jeg op på noget, der hed talentholdet, hvor jeg var i to til tre år. Så kom jeg op på S4 eller S3, hvor S4 er det laveste konkurrencehold, og hvor man begynder at skulle til små svømmestævner. Der var jeg et år og et år på S3, fortæller hun og tilføjer.

- Man rykker dem op, der viser god teknik og godt engagement. Når man rykker videre op, begynder det også at handle mere om tid - om at være hurtig.

Line til landsholdstur i Dublin, Irland.

Line til landsholdstur i Dublin, Irland.

Men det er ikke bare fra den ene dag til den anden, at Line rykkede op på konkurrenceholdene.

- Jeg havde jeg det lidt sjovt, da jeg gik til småbørnssvømning, for det var sjovere at dykke på bunden, end det var at høre træneren. Så det gik der lang tid med (at træne svømning red.), og så kom jeg op på de små konkurrencehold i Aalborg Svømmeklub. Så rykkede jeg ligeså stille op og begyndte til morgentræning.

Og den der med at hun er lidt ekstraordinær - det er ikke nyt.

- Jeg havde syv træninger om ugen, og jeg passede altid min træning og min skole. I 4.-5. klasse skulle jeg selv cykle til morgentræning og så derfra i skole to gange om ugen. Jeg havde aldrig lektier, for jeg havde altid nået at lave alt på skolen, så jeg havde altid fri om aftenen.

Og det har krævet hårdt arbejde for Line at nå dertil, hvor hun er i dag med sin svømning. Hun var nemlig ikke bare et naturtalent, hvis kald var OL fra første gang, hun plaskede i vandet.

- Jeg synes, jeg har skulle knokle meget. Jeg har en træner, der sagde til mig, at jeg var et klokkeklart eksempel på, hvordan en uden som helst talent med hård træning kunne komme langt. At det var hårdt arbejde der var grunden til, at jeg har klaret mig. Jeg skulle kæmpe for at komme med til Danske Mesterskaber for årgangen. Det var ikke noget, der bare kom til mig. Så det har helt sikkert været det der med bare at have snuden i vandet og så bare træne.

Så har hun altid haft en drøm og et mål om at deltage ved OL? Nej, det er ikke mere end et år siden, at hun besluttede sig for at gå den vej.

- Nu havde jeg alligevel presset mig igennem medicinstudiet et år med både svømning og studie, der var pissehårdt. Men jeg havde ikke lyst til at stoppe, så jeg spurgte mig selv, hvorfor jeg ikke kunne give slip. Og så var det, jeg tænkte, at det var jo nok den her lille drøm, der sad i mig om, at nu skulle jeg også prøve at gå efter drømmen. Lige prøve at få det sidste med, når jeg alligevel har været i gamet i mange år. Når jeg virkelig trykker til, hvad er det bedste jeg kan få så?

En plads i bruttotrupen. Så nu venter udtagelseskonkurrence til OL. Meeen. Hvordan foregår det lige?

HVAD ER EN BRUTTOTRUP?

Det er en gruppe af sportsfolk, som er udtaget til en bestemt sportsbegivenhed, og hvoraf det endelige hold sammensættes.

Line forklarer.

- Jeg skal have en tid, der hedder to minutter for 200 meter til Danish Open i foråret. Jeg er udtaget til holdkappen, og så skal holdkappen udtages. Det kan faktisk foregå på to måder, siger hun og fortsætter.

- Vi svømmer holdkappen os fire, og så skal vi sørge for at blive top 12 i verden på ranglisten, og så får man en billet. Eller også skal vi kvalle os til EM og så derfra få en billet til OL.

<strong id="strong-a08d8aca1062e24e1315369d89bd34bf">The American Swimmingdream - and when it crushed</strong>

Tilbage i august 2016 tog Line til University of Alabama i Tuscaloosa staten Alabama for at have bedre forudsætninger for at fortsætte sin dobbeltkarriere inden for elitesvømning og samtidigt få en bacheloruddannelse i medicin, som på universitetet i USA ville tage fire år.

- Jeg havde et fuldt scholarship, så alt blev betalt for mig: Uddannelsen, bøger og undervisningsmateriale, et sted at bo, mad i alle universitets kantiner, træningsudstyr, og to stævner hvert år. Til gengæld skulle jeg træne med universitets svømmehold og stille op for dem til diverse stævner, så derfor foregik min hverdag med at svømme og læse. Jeg ønskede at komme ud og opleve verden, prøve at få en bid af den amerikanske tilværelse og være en del af et College hold.

Vis dette opslag på Instagram

En update fra Alabama 🌞💕 Jeg er faldet rigtigt godt til og har efterhånden fået en masse rigtige gode venner fra mit hold, hvilket er mega skønt, nu hvor jeg er så langt væk fra alle mine venner og familier og så småt er begyndt at savne jer💕 Mit svømmehold er kæmpe stort, der er omkring 60-70 svømmere på det og 1 cheftræner 5 assistent træner. I opstarten har vi alle kørt de samme programmer, men fra næste uge bliver vi delt ud i 5 grupper: Sprint, anaerob middledistance, aerob distance, distance og bryst/im - hvor jeg er i gruppen for aerob middledistance. Jeg har 9 vandpas om ugen (2*mandag, 2*tirsdag, 1*onsdag aften, 1*torsdag morgen, 2*fredag og 1*lørdag). Morgentræningen er fra 6-8 og eftermiddagstræningen er fra 2.30-4.30. Pt. kører vi hver dag en times dryland før vandpasset om eftermiddagen, men fra næste uge bliver det i stedet for til 2 styrketræningspas og et drylandspas om ugen. Jeg må indrømme, at træningen i vandet er en smule hård, idet den er præget af lange meter med høj intensitet og kort pause. Det er fx meget normalt at vi kører en opvarmning på 1600m progressiv 1-4 pr 400m. Derudover er der heller ikke sat tid af til løs i programmet. Fx sluttede programmet idag lige efter, at vi havde kørt en lang hård serie, der sluttede med 50m max ben. Så jeg bruger typisk altid 5-10 min efter træning er slut på at svømme løs for mig selv. Det føles lidt som om, at man udnytter tiden i vandet fuldt ud og at “man kører på” i to timer. Det er anderledes og møg hårdt, men jeg elsker at kunne mærke hvordan min krop bliver presset til det yderste og at jeg trods den tunge træning kommer i bedre form. 😍🏊 Jeg er tilknyttet en fysioterapeut og for at forsøge at undgå at mine smerter i skulderen bliver meget slemme, kører jeg hver dag ca. 45 min skulderøvelser + jeg får is på mine skuldre efter hvert eneste træningspas og indtil videre går det rigtigt godt :)!👐 Jeg har forelæsninger 16 timer/ugen og ved siden af er der en masse lektier og afleveringer i hvert fag. I starten var det en udfordring at alting foregår på engelsk, men har så småt vænnet mig til det 😍📚 #universityofalabama #swimmer #aalborgsvømmeklub #danskerpåeventyr #rolltideroll

Et opslag delt af Line Bruun (@line.bruun) den

Hun forlod derfor Danmark, kyssede sin kæreste på gensyn og drog afsted mod et svømmeeventyr med alt betalt. Det kan man vist godt kalde 'The American Dream'. Og det gik også forrygende for Line, der havde det som fisk i vand. A'erne regnede ned over hende og sammenholdet og stemningen omkring svømmetræningen var:

- Rent ud sagt pisse fedt!

Og der var "pisse god" stemning, tilføjer hun.

- Vi trænede i mindre grupper, hvor jeg lå i middeldistancegruppen sammen med omkring 20 andre svømmere. Vi trænede ni vandpas om ugen, tre gange styrketræning og to gange dryland. Og så havde vi fælles træning hele holdet, hvor vi var 60 til 80 svømmere tre gange om ugen fordelt ud på mandag aften, torsdag morgen og lørdag morgen.

Så hvis du troede, at weekenderne var ligesom i en amerikansk ungdomsfilm med vilde husfester og røde kopper i hænderne... Ja, så behøver jeg vel egentlig ikke at fortælle dig, at du tager fejl.

- Træningen derovre var møg hård. Vi havde en gammel britisk distance landsholdstræner, der mente, vejen frem var at tonse en masse lange meter så ofte som muligt. For nogle fungerer det rigtigt godt, men jeg må indrømme, at det ikke fungerede så godt for mig, og jeg udviklede mig ikke i den periode, jeg var der.

Og så braste det.

Efter et år måtte Line booke en flybillet hjem. Hun kunne nemlig ikke få merit for nogle af sine fag, så når hun kom tilbage til Danmark efter fire år, ville hele hendes amerikanske uddannelse være ugyldig.

- Derfor ville jeg skulle starte fuldstændigt forfra på medicinstudiet, når jeg kom hjem fra USA. Jeg kunne ærligt ikke overskue at skulle være universitetsstuderende i 10 år, så derfor endte jeg med at tage hjem. Samtidigt havde jeg heller ikke rykket mig i min svømning, og jeg havde jo også en dejlig kæreste og familie i Danmark.

Og det var det. Tilbage i Aalborg og Aalborg svømmeklub og i gang på et dansk medicinstudie.

Kampen om dobbeltkarrieren i Danmark

Line er nu på sit tredje år på medicinstudiet på Aalborg Universitet, hvor hun, på trods af at hun selv har skulle jonglere sit studie og sin svømning, indtil nu har taget studiet på nomeret tid, imens hun svømmer over 20 timer om ugen. Du har nok også fået indtrykket af, at hun jo er lidt af en badass woman. Og du har også ret.

Men de seneste to år på medicinstudiet har været hårde for Line. Det er en helt anden type hverdag, end hun havde i USA, hvor hverdagen var skræddersyet efter medicinstudie og svømning, og hun er, trods alt, kun et menneske.

- Jeg har kæmpet for at få det til at gå op i en enhed, og døgnet har kun 24 timer. Hvis det kun var timerne, man skulle bruge, så ville det heller ikke gøre mig noget at være fuldtidsstuderende og fuldtidssvømmer. Men man bliver træt. Man får de der ’puha, nu er jeg helt smadret i hovedet. Jeg kunne godt bruge en middagslur’ for overhovedet at få det til at hænge sammen, fortæller hun og fortsætter.

LINE FIK EN STUDYBUDDY ELLER FIRE

På medicinstudiet i Aalborg har Line haft glæde af fire studdybuddies. Gennem Nordjysk Elitesport kan man tilmelde en, der vil hjælpe med at tage noter fra undervisningen, når atleten ikke kan være til stede. Her havde Line glæde af fire gruppemedlemmer, der hjalp hende.

Man får en lille løn for at være studybuddy.

- Der var en helt anden holdning til os atleter i USA, hvor vi blev anerkendt for at være seje og dedikerede elever. Omvendt var en af mine første oplevelser med en vejleder herhjemme, at jeg op imod den første semester evalueringssamtale havde skrevet, at jeg syntes, det var svært at få nok ud af min læsning i forhold til at have et stramt tidsprogram. Det skrev jeg i håb om, at jeg kunne få nogle redskaber til at blive bedre til at læse effektivt til medicinstudiet. I stedet spurgte min vejleder ved samtalen, om jeg havde overvejet, at medicin studiet ikke var noget for mig, eller om jeg havde tænkt på at stoppe med at svømme.

Av.

- Der kunne jeg virkeligt godt ønske, at man herhjemme var bedre til at støtte personer med dobbelt karriere, siger hun.

Vis dette opslag på Instagram

I onsdags var jeg så heldig at modtage Guldhjertets æresfad som svømmer på Aalborg Svømmeklubs førstehold 🌟💐Tilmed fik jeg det mega flotte billede med fordi det nu er mit 10’ende år på førsteholdet (hold da op altså!) 😯 Er mega taknemmelig for prisen og så mega glad for de flotte ord der fulgte med på vejen. Det er en kamp at få studie og svømning til at gå op så at få anerkendelse for sin indsats og holdånd betyder så vildt meget 😌🙏🏻 I dag har jeg så lige været til min sidste eksamen og holder nu en enkelt dag fri før der påbegyndes eksamenslæsning til næste 📚😍😪 #award #guldhjerte #studentathlete #swimming #medschool #aalborgsvømmeklub #10yearsanniversary

Et opslag delt af Line Bruun (@line.bruun) den

Så efter to år som lægestuderende på fuld tid og med snuden i vandet over 20 timer om ugen måtte Line mærke efter. Og spørge sig selv:

- Hvad kan min krop magte? Det er bare for hårdt at køre på med begge ting. Hvis jeg har haft ting, der skulle afleveres eller eksaminer, så er det gået ud over min svømning, kost og søvn, fordi det var de steder, jeg kunne stjæle noget tid fra. Begge ting har været på kompromis. Det har ikke været 100 procent studie og ikke 100 procent svømning, fortæller hun mig, imens hun sidder og tygger lidt på en dadel.

Så her på tredje år går Line på nedsat tid på studiet. Men hun stopper ikke helt. For medicinstudiet ér noget for hende.

- Jeg vil ikke være uden for mit studie. Jeg vil gerne hele tiden være i gang og føle, at jeg har en fod inden for mit fag. Også bare den med at holde hovedet i gang, så man ikke bare vænner sig til at gå og lave ingenting. Det er rimelig sundt det der med, at man skal være klar på at stå op og læse en masse kedelige sider.

- Det bliver et frirum fra det ene til det andet. Jeg er Line medicinstuderende det ene sted og Line svømmer det andet. Så kan jeg godt have haft en dårlig træning men så opleve, at jeg havde en god dag på studiet. Jeg får en succesfølelse to steder, og hvis det går dårligt det ene sted, så er der mulighed for at veje det op det andet sted.

Der skal være tid til kæresten, venner og familien

Klokken har passeret 15, og det er blevet tid til, at vi skal til Svømmeland i Nørresundby, hvor Line har sin eftermiddagstræning. Line går ovenpå og pakker sin svømmetaske, tager sine sko på og så går vi ud til bilen.

Jeg bliver simpelthen lige nødt til at spørge hende, hvordan hun får det til at fungere med sin familie, venner og kæreste. Jeg kan lige umiddelbart ikke se det. How, Line, HOW.

- Min kæreste er god til at lave aftensmad og gøre rent. Han er selv gammel elitesvømmer, så han ved, hvad det kræver at være i gamet. Det er hårdt at have overskud til det hele. Det er så dejligt at have en, der støtter op om min svømning. Også når det har været en hård træning, så er det rart at kunne fortælle en om det, der forstår det, siger hun og tilføjer.

- Han står også op klokken fem om morgenen, og jeg er bestemt ikke a-menneske, men der er bare nogle krav til, at du skal møde op, så er det rart, at han også er der til at stå op. Han er en kæmpe støtte, og jeg skal også huske at sige tak til ham i alt det her. Jeg kunne ikke gøre det uden ham.

Og det er tydeligt, hun har en klippe i sin kæreste. Hun havde trods alt fire år foran sig på universitetet i USA, hvor han støttede hende i hendes drøm.

- En af de bedste ting, jeg nok også tager med mig videre er, at jeg også har fundet en livspartner i min sport.

4
Line har gennem sin svømning også fået mange gode venskaber Line har gennem sin svømning også fået mange gode venskaber Line har gennem sin svømning også fået mange gode venskaber Line har gennem sin svømning også fået mange gode venskaber

Line har gennem sin svømning også fået mange gode venskaber

Vi kører ud af Gug og ind på motorvejen. Tonsvis af biler. Det er virkelig eftermiddagstrafikken, vi er havnet i.

Men hvad så med veninderne? Har hun tid til dem i alt det her?

- Jeg sørger for at invitere til noget. Det kan være en filmaften, hvor vi ligger på gulvet med madrasser og popcorn. Rigtig hyggeligt.

Og når hun ikke har tid til at arrangere movie nights, og veninderne spørger, om de skal ses, kan man vel egentlig godt sige, at hun optimerer samværet.

- Jeg udnytter tiden. Så tager vi for eksempel hundene med, så de bliver luftet. Eller også træner vi sammen. Så det ikke bliver, hvor man sidder fem timer og laver noget, man måske ikke får så meget ud af.

"Det er ok at være træt til træning. Det er sådan, det skal være"

Vi når Svømmeland i Nørresundby. Det er begyndt at regne. Men det gør ikke noget, for nu skal vi ind i dejlig tropevarme.

Duften af klor rammer mig, og jeg får lyst til at springe i. Men i dag er svømning ikke mit kald. Eller nogensinde. Det er Lines, og nu skal hun svømme i halvanden time, og derefter venter styrketræning i svømmehallens træningslokale.

Hun hopper i en badedragt, der er mønstret foran med farverne lilla, orange, grøn, pink, gul og sort bag på med åben ryg. Man kan godt se, Line er svømmer. Hun ser ud til at have en stærk og sund krop.

Resten af hendes hold er også ved at være mødt op til dagens anden træning. De varmer op på land, inden de skal i vandet. Line laver mavebøjninger i alverdens varianter, varmer sine ben og arme op. Og hun tager sig god tid til det.

INGEN PENGE I SPORTEN FOR LINE

Line betaler selv alle stævner, som hun deltager i cirka hver tredje weekend, og hun tjener ikke penge på sin sport, selvom det er på eliteniveau. Det er ren passion.

Vi nærmer os snart 12 timer siden, hun tog afsted til første træning. Jeg bliver søvnig bare ved tanken.

Så. Hvis man skal være helt konkret, og stadig tænker: Hvordan fanden gør hun det? Hvordan kommer man dertil? Så skærer hun det lidt ud i pap her.

- Det er nok det der med at have gjort det i lang tid, men også den der med ikke at være bange for at presse sig selv og være træt. Det er ok at være træt til træning. Det er sådan, det skal være. At man giver sig selv fuldt ud, når programmet siger, man skal. Og at hvis programmet siger, man skal træne ni gange om ugen, så træner man ni gange om ugen. Man skal også tænke over det, når man er uden for træning. Spise sundt, sov nok, det er nogle meget vigtige skruer, man kan dreje på, og som gør utrolig meget.

Er det realistisk med holdkappen til OL i 2020, spørger jeg.

- Det synes jeg. Jeg ved, hvor meget jeg har rykket mig, og hvor meget jeg kan rykke mig.

Hun plasker i vandet for Gud ved hvilken gang og svømmer direkte hen i retning af det, der er hendes store drøm: OL.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst