Narkohandel

25-årig idømt fængsel i kæmpe narkosag

En 25-årig mand er blevet idømt tre et halvt års ubetinget fængsel for at have leveret 2,6 kilo amfetamin til en adresse i Aalborg

Genrefoto
Genrefoto Pressefotograf Torben Hansen

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:22

AALBORG: I marts 2019 blev en række personer anholdt i forbindelse med en større politiaktion mod rockermiljøet omkring Aalborg.

Her blev flere adresser ransaget af i aktionen, som blev koordineret af Særlig Efterforskning Vest. Syv personer blev anholdt og sigtet for at have været en del af et netværk, der solgte store mængder amfetamin – alt sammen med base i Aalborg.

Få uger efter den store aktion blev en 25-årig mand anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet, sigtet for at have leveret 2,6 kilo amfetamin til en adresse i Aalborg.

Tirsdag sad han på anklagebænken hos Retten i Aalborg, og her blev den 25-årige Jonas Sørensen fra Aalborg idømt tre og et halvt års ubetinget fængsel.

- Jeg er tilfreds med resultatet. Det er tilfredsstillende, når sagerne er så godt efterforsket, at tiltalte tilstår og modtager dommen, siger anklager i Særlig Efterforskning Vest, Morten Rasmussen.

Ud over den 25-årige har fem andre personer fået dom i samme sag. To sidder fortsat varetægtsfængslet og venter på, at deres sag kommer i retten.

- Den ene kommer sandsynligvis for retten om ikke så lang tid, tilføjer anklageren.

Den 25-årige mand er, i modsætning til de øvrige henholdsvis dømte og anklagede i sagen, ikke medlem af rockergruppen Satudarah.

Gå til relaterede emner

Forsiden