25-årig mand dømt for knivstikkeri

Blev udover knivstikkeriet også dømt for en lang stribe overtrædelser af færdselsloven

Vold 11. februar 2019 14:39 - Opdateret 11. februar 2019 14:39

AALBORG: En 25-årig mand fra Aalborg-området blev mandag idømt et år og otte måneders fængsel, primært for et knivstikkeri, der fandt sted i Nørresundby i december sidste år. Det oplyser anklager Kristina Frandsen fra anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi.

Ved overfaldet, der fandt sted i en lejlighed, hvor de to befandt sig, blev offeret stukket i ryggen og i den ene balle samt snittet i panden med kniven.

Derudover blev den 25-årige dømt for ulovlig våbenbesiddelse, idet kniven, der blev brugt til overfaldet, var en ulovlig springkniv, samt et tilfælde af brugstyveri af en knallert.

Overtrædelserne af færdselsloven var en længere stribe tilfælde af at have kørt bil påvirket af medicin og stoffer samt kørt uden kørekort - som han igen blev fradømt retten til at have.

Manden nægtede sig skyldig i knivstikkeriet, men retten valgte at lægge vægt på vidnets forklaring samt de medicinske fakta i sagen. Han erkendte sig derimod skyldig i alle de andre forhold, der ikke vedrørte knivstikkeriet. Han modtog dommen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...