Politiet: Ung kvinde ville hjælpe mand - så forsøgte han voldtægt
25-årig varetægtsfængslet for voldtægtsforsøg
Opdateret kl. 15:43
AALBORG: En 25-årig mand er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for et voldtægtsforsøg i Aalborg.
Det oplyser anklager Eva Madsen.
Manden blev anholdt tirsdag eftermiddag, efter politiet havde efterlyst ham.
Han er sigtet for at have forsøgt at voldtage en 19-årig kvinde 12. september omkring klokken 04.14, da hun var på vej hjem efter en bytur.
Her blev hun passet op af en ung mand, der under påskud af at have brug for hjælp fik kvinden lokket med sig.
Kvinden fulgte med ham til Stengade, bag Sygehus Nord, og her ændrede manden pludselig adfærd og greb hårdt fat i kvinden og fik hende skubbet omkuld. Det lykkedes dog heldigvis for kvinden vriste sig fri, og hun anmeldte herefter episoden til politiet.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, så de nærmere detaljer, om blandt andet mandens egen forklaring, kendes ikke.
Han nægter sig dog skyldig, men kærede ikke varetægtsfængslingen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.