26-årig bilist efter trafikuheld med bus: Kørte ind i chaufføren og sparkede ham i hovedet

Et trafikuheld i Aalborg endte med et groft overfald på en buschauffør

Arkivfoto: Lars Pauli <i>Lars Pauli</i>

Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

AALBORG:En 26-årig mand lavede et groft overfald på en buschauffør, efter de begge var implicerede i et trafikuheld i Aalborg 20. april. Det oplyser senioranklager Torben Kaufmann Sørensen.

Da bussen skulle dreje ud fra en buslomme, ramte den ind i den 26-åriges bil. Vejen var meget smal, så bussen og bilen var fastlåst. Det fik buschaufføren til at forlade bussen for at henvende sig til den 26-årige bilist.

Da buschaufføren nærmede sig bussen, fik den 26-årige dog bilen vristet fri. Den 26-årige kom derfor til at køre ind i buschaufføren, så han røg op på kølerhjelmen.

Det fik tilsyneladende den 26-årige til at tænde helt af. Han forlod bilen og sparkede buschaufføren flere gange på kroppen og i hovedet, imens buschaufføren lå på vejen.

Påkørsel var ikke forsætlig

Den 26-årige var onsdag formiddag for Retten i Aalborg, hvor han var tiltalt for at have kørt buschaufføren ned og efterfølgende at have overfaldet ham. Det oplyser Torben Kaufmann Sørensen.

Han blev dømt for overfaldet, men retten fandt ikke bevis for, at den 26-årige havde kørt buschaufføren ned med vilje. Det blev han derfor frifundet for.

Dommen lød på 60 dages ubetinget fængsel.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden