Kan måske opklare 27 år gammelt Aalborg-drab

AALBORG:36-årige Kamella Bianco blev fundet død af en hundelufter en onsdag morgen klokken 06.30 i Østre Anlæg. 

Hun var iført en rød bluse, grå langærmet skjorte, lange og sorte stramtsiddende gamacher. I højre øre havde hun en ørering med farvede perler og en løsthængende fjer. 

Hendes hals var skåret over med ét langt snit.

Året var 1995, og selv om alt disponibelt mandskab blev sat på sagen, rejseholdet blev tilkaldt og 25 politifolk gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at finde drabsmanden, lykkedes det aldrig, og sagen er siden blevet en af de største kriminalgåder i Aalborgs historie. 

Politiet fandt dna fra tre forskellige personer på Kamellas lig, og efterforskerne var næsten sikre på, at det ene dna kom fra gerningsmanden. Det lykkedes politiet at identificere to af dna-sporene, men begge kunne udelukkes som gerningsmænd. 

Personen bag den tredje dna-profil og dermed den potentielle gerningsmand er aldrig fundet.

Men det kan en ny efterforskningsmetode måske ændre på - hvis politiet får lov til at bruge den.

Stamtræ som efterforskningsredskab

En gruppe danske politifolk har fremsat et borgerforslag, hvor de beder folketingspolitikerne tage stilling til, om dansk politi må begynde at bruge det, de kalder genetisk slægtsforskning i efterforskning af drabssager og sager om anden grov personfarlig kriminalitet.

Borgerforslaget har i skrivende stund mere end 49.700 støtter - og når de 50.000, skal folketinget diskutere forslaget.

Genetisk Slægtsforskning er blevet brugt i årevis i USA, hvor det har ført til opklaring af flere gamle mordsager, blandt andet sagen om "The Golden State Killer", hvor en fyret politimand stod bag mindst 12 drab og 50 voldtægter.

Simpelt forklaret giver efterforskningsmetoden politiet mulighed for at søge efter slægtninge til en gerningsperson, som de har dna fra, i slægtsdatabaser.

Finder man en række slægtninge til den potentielle gerningsmand, kan politiet via kirkebøger og personregistre finde frem til forfædre og derfra lave et stamtræ, som kan lede politiet på sporet af den potentielle gerningsmand.

I 2020 brugte svensk politi genetisk slægtsforskning i et pilotprojekt til at få hul på en 16 år gammel sag om et dobbeltdrab. En slægtsforsker fandt på få måneder den gerningsmand, som svensk politi havde jagtet i 16 år.

Ved at bruge amerikanske slægtsdatabaser lykkedes det slægtsforskeren at finde slægtninge, og ved efterfølgende at kortlægge deres stamtræ, fandt han frem til et brødrepar, der boede i området, hvor drabet blev begået.

Politiet slog til - anholdt begge brødre - hvor en efterfølgende dna-test viste, at den ene var et eksakt match. Og efter 16 år havde politiet fundet deres gerningsmand. En 37-årig enspænder, som ellers ikke var kendt af politiet.

Kan opklare gamle mordsager

Martin Wittrup Enggaard har fulgt sagerne fra USA og Sverige, og som efterforsker i personfarlig kriminalitet i Københavns Politi, har han længe ønsket at kunne bruge genetisk slægtsforskning i sin efterforskning.

Rigspolitiet har dog ikke givet tilladelse til, at dansk politi kan bruge metoden.

Derfor har Martin og en gruppe betjente i deres fritid fremsat borgerforslaget, for at få gang i en diskussion af fordelene ved genetisk slægtsforskning.

 - Jeg har set mulighederne i det, når jeg har fulgt efterforskningen i USA. Og efterforskningen i Sverige viser, at det også kan bruges i en skandinavisk kontekst, siger han til Nordjyske.

Martin Wittrup Enggaard har stillet borgerforslaget som privatperson og udtaler sig heller ikke i kraft af sin stilling som efterforsker hos Københavns Politi.

Men han kan se store muligheder i genetisk slægtsforskning også i mordsager, hvor sporene er kolde, som det var tilfældet med dobbeltdrabet i Sverige og i Kamella-sagen.

- Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at det kan opklare uopklarede mordsager i Danmark, siger Martin Wittrup Enggaard.

Leder stadig efter Kamellas morder

Nordjyllands Politi efterforsker stadig sagen om mordet på Kamella. Det forklarer vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi.

- Det sker, at der er nogen, som ringer med et tip, som vi skal efterprøve. Og så tager vi sagen frem igen. 

Frank Olsen ønsker ikke at forholde sig til forslaget om genetisk slægtsforskning, men han er altid åben for nye efterforskningsmetoder.

- Drabssagerne forældes aldrig, så vi er meget opmærksomme på, om der kommer nye metoder, som vi kan bruge til at undersøge spor, siger han.

Drab

Kamella blev brutalt myrdet i Aalborg for 25 år siden - og nogen derude ved noget

---