Fire anmeldelser om voldtægt under karneval

I alt fire anmeldelser om voldtægt under Aalborg Karneval, mens endnu en voldtægtsanmeldelse er kommet i løbet af natten

Et muligt gerningssted undersøges.
Et muligt gerningssted undersøges. Foto: Jan Pedersen

Opdateret 29. maj 2022 kl. 17:15

Opdateret 05:50 med nye oplysninger fra politiet:

AALBORG: Fire alvorlige sager kaster skygger over dette års udgave af Aalborg Karneval.

- Vi har fået fire anmeldelser om voldtægt. Der er ikke nogen sammenhæng mellem dem. Det er enkeltstående sager, fortalte vicepolitiinspektør Anders Uhrskov fra Nordjyllands Politi lørdag ved 21.30-tiden.

I den ene sag er der foretaget anholdelse. Her var der tale om en 27-årig mand, der søndag morgen er blevet løsladt efter afhøring.

Den ene anmeldelse gælder en voldtægt tæt på Hotel Hvide Hus. Den anden er i eller tæt på Kildeparken mod Østre Allé, og den tredje i Jomfru Ane Gade. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor den fjerde voldtægt skulle have fundet sted.

Fire anmeldelser om voldtægt under karneval i Aalborg. Foto: Jan Pedersen

- Det overskygger et ellers godt karneval, må vi sige, fastslår Anders Uhrskov.

Trods tusindvis af feststemte mennesker i byen har der været ganske få anmeldelser om slagsmål. Ved 21.30-tiden var to blevet sigtet for vold, og dertil kom to sigtelser for vold mod tjenestemand.

45 er blevet sigtet for at være i besiddelse af narkotika. Politiet anslår, at 90.000 mennesker har deltaget i årets udgave af Aalborg Karneval.

Femte voldtægtssag

Nordjyllands Politi har måttet forholde sig til endnu en anmeldelse om voldtægt i løbet af natten til søndag.

Den sidste voldtægt har dog intet at gøre med karnevallet, fortæller vagtchef Karsten Højrup fra Nordjyllands Politi.

I den sag er en mand anholdt, men fordi, sagen stadig efterforskes, vil politiet ikke give yderligere information i den sag.

Manden - der er født i 1989 - blev fremstillet i grundlovsforhør søndag eftermiddag. Fremstillingen foregik bag lukkede døre, og anklager ved Nordjyllands Politi Annette Abildgaard fortæller, at manden foreløbig bliver fængslet i 14 dage og sigtet for vold, ulovlig tvang, frihedsberøvelse og vidnetrusler. Han nægter sig skyldig.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden