Vold

33-årig amok: Stak mand og slog kvinde med hammer

Gerningsmand er endnu ikke i stand til at blive afhørt

En 33-årig mand blev anholdt kort efter, at han begik vold mod en mand og en kvinde i en lejlighed i Nørresundby mandag morgen. Arkivfoto
En 33-årig mand blev anholdt kort efter, at han begik vold mod en mand og en kvinde i en lejlighed i Nørresundby mandag morgen. Arkivfoto

Opdateret kl. 22:37

Opdateret kl. 22.37 med oplysning om tidspunkt for grundlovsforhør.

NØRRESUNDBY: En mand på 29 og en kvinde på 30 fik en brutal start på den nye uge, da de mandag morgen blev overfaldet i en lejlighed på Mølndalsvej i Nørresundby.

Her stak en 33-årig mand manden i låret med en spids genstand og slog kvinden med en hammer.

Overfaldet skete kort efter kl. 8. Kl. 9.13 ringede de to ofre selv 112, og med et præcist signalement i hånden blev gerningsmanden anholdt i området kort før kl. 9.30.

- De tre personer kender hinanden, og det handler muligvis om jalousi, oplyser vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.

Mens de to ofre blev kørt på sygehuset for at få behandlet deres skader, som ikke er livstruende, så blev den 33-årige overfaldsmand taget med på stationen, hvor han først i løbet af mandag aften var i stand til at blive afhørt.

Efter afhøringen er det besluttet, at den 33-årige mand skal fremstilles i grundlovsforhør tirsdag kl. 8.30.

- Det er trods alt rimeligt alvorligt, hvad han har gjort, konstaterer Poul Fastergaard.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden