Drukneulykke

35-årig tæt på at drukne i Limfjorden: Reddet af to betjente

Mand er fortsat i kritisk tilstand efter at have ligget i Limfjordens kolde vand natten til søndag

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:En 35-årig mand er søndag ved middagstid erklæret uden for livsfare, efter at han var faldet i Limfjordens kolde vand natten til søndag. Han blev i første omgang reddet op af vandet af to betjente, som resolut hoppede ned og fik den forkomne mand bakset op på kajen.

Det fortæller vagtchef Henrik Beck, Nordjyllands Politi.

- Vi fik alarmen klokken 02.34. En mand, der kom gående på Østre Havnegade i Aalborg. Han syntes, han kunne høre noget råb nede fra vandet i Limfjorden. Han gik hen og kiggede ned og kunne så konstatere, at der lå en mand i vandet. Vidnet ringede derfor 112, fortæller vagtchefen.

De første på stedet var tre patruljer fra politiet. De kunne ikke kommunikere med manden, så de startede med at smide en redningskrans ud til ham.

- Men de kunne se at manden var stærkt forkommen og allerede ved at gå ned. Han kunne ikke finde ud af at komme ind i redningskransen, så to af betjentene sprang i vandet og fik ham reddet op, oplyser Henrik Beck.

Han blev derefter kørt på Aalborg Universitetshospital, hvor de første meldinger lød på, at mandens tilstand var kritisk.

- Vi har her til middag fået godt nyt fra hospitalet. Manden er nu erklæret udenfor livsfare, fortæller vagtchefen.

De to betjente, der måtte en tur i vandet for at redde den 35-årige, måtte efterfølgende have et tæppe om sig, i tørt tøj og have sig noget varmt at drikke, så de kunne få varmen igen, før de kunne afslutte deres nattevagt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst