Fire grunde til at Aalborg Kommune har færrest borgere, der stemmer - og hvad man kan gøre ved det

Flere faktorer spiller ind på, hvorfor Aalborg Kommune har den laveste valgdeltagelse i regionen - og hvorfor en lille kommune som Morsø har en af de højeste

Alternative eller ej - valgplakaterne virker. Foto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Alternative eller ej - valgplakaterne virker. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Aalborg Kommune var til sidste kommunalvalg i 2017 den kommune i regionen med den laveste valgdeltagelse på 67,66 procent. Det svarer til, at færre end syv ud af 10 stemmer.

Kommunerne med den højeste valgdeltagelse i regionen er de to tre mindre af slagsen: Rebild, Morsø og Læsø. I 2017 havde Morsø en valgdeltagelse på 77,09, Rebild 78,50 procent og Læsø 82,33 procent.

Aalborg var til sidste kommunalvalg den eneste kommune i hele regionen, der havde en valgdeltagelse på under 70 procent.

Men hvordan kan det være, når Aalborg Kommune samtidigt slår sig på at være en udviklingsby og er en by, der huser flere veluddannede borgere i arbejde?

Det giver Jens Olav Dahlgaard, der er adjunkt ved blandt andet Copenhagen Business School, og som har forsket i valgdeltagelse, fire forklaringer på her.

Han er selv født og opvokset i Hasseris, og kommer i artiklen også med sine bud på, hvad Aalborg Kommune kan gøre for at øge valgdeltagelsen i fremtiden.

1. Aalborg er en studieby

Aalborg Universitet byder nye studerende velkommen til byen med morgenmad på Honnørkajen. Foto: Martin Damgård

Aalborg Universitet byder nye studerende velkommen til byen med morgenmad på Honnørkajen. Foto: Martin Damgård

En af de mest nærliggende forklaringer på kommunens lave valgdeltagelse er, at Aalborg er en studieby.

En transitby. En slags banegård.

- En af første ting, jeg tænker om Aalborg, er, at det er en studieby med mange unge vælgere. Unge har lav valgdeltagelse, og så er der også en stor del af dem, som er flyttet til byen relativt for nylig. De skal derfor også navigere i et nyt politisk landskab, hvor de måske ikke kender lokalpolitikerne. Dog betyder det heller ikke at unge, som er født og opvokset i Aalborg, nødvendigvis kender forfærdelig meget til lokalpolitikerne i forvejen.

- Man kan se, generelt når folk flytter til en ny kommune, at det gør noget ved valgdeltagelsen - særligt hvis de gør det tæt på et valg. Vi kan også se, at der lidt vane i at stemme. Så hvis folk har stemt før, så er de også tilbøjelige til at gøre det senere.

- Den gode nyhed i forhold til valgdeltagelse for unge er, at den stiger med alderen, indtil man er godt oppe i 60erne, så de kommer efter det. Så selvom det selvfølgelig er en skam, at hver 2. 21-22-årig ikke gør brug af sin stemmeret i rigtig mange af landets kommuner, så vil rigtig mange af dem komme ned at stemme om 4-8-12 år. Særligt hvis de stadig bor i kommunen, fortæller Jens Olav Dahlgaard.

Men når der er få borgere, der stemmer til et kommunalvalg, kan det svække kommunalbestyrelserne og deres legitimitet. Beregninger viser ifølge Jens Olav Dahlgaard, at over 100.000 flere borgere i alderen 22-29 år i Danmark ville stemme, hvis denne aldersgruppes deltagelse ved kommunal- og regionsrådsvalg var på samme niveau som ved folketingsvalg.

2. Aalborg har flere indvandrere

Arkivfoto

Arkivfoto

Men den lave valgdeltagelse handler ikke kun om unge studerende.

Lige præcis i Aalborg Kommune er andelen af indvandrere også højere sammenlignet med regionens andre kommuner.

- Det er tæt på 10 procent af de stemmeberettigede i Aalborg, som er indvandrere. Indvandrere har en stemmeprocent på 36,5 procent og efterkommere 41,6 procent. Ser man på borgere med dansk oprindelse, ligger valgdeltagelsen på 71 procent.

Typen af indvandrere varierer i kommunen, og det har betydning for valgdeltagelsen, fortæller Jens Olav Dahlgaard. Tallene inkluderer nemlig også en del østeuropæere.

- Det man skal holde sig for øje er, at der er nogle store indvandrergrupper, der har en helt vild lav valgdeltagelse.

- De to store grupper i Aalborg er folk fra Polen og Rumænien, der har en valgdeltagelse på 20 procent. Når du flytter rundt i Europa, er du stemmeberettiget, så snart du får fast bopæl. Det kan være folk, der er oppe for at arbejde i en begrænset periode, eller folk der studerer. Så hvis du har en italiensk studerende, der kommer for at studere et halvt til et par år i Aalborg, vil vedkommende kunne stemme ved kommunalvalgene.

Men vedkommende vil ikke nødvendigvis gøre det, fordi perioden for den faste bopæl vil være relativ kort, pointerer Jens Olav Dahlgaard.

Han har kigget nærmere på en anden kommune, der ligger tæt på Aalborg, for at kunne sammenligne de to.

- I Jammerbrugt er der halv så stor en andel af indvandrere og efterkommere, som der er i Aalborg.

- Når det er sagt, så er valgdeltagelsen stadig højere blandt personer af dansk oprindelse i Jammerbugt end i Aalborg.

3. Arv og miljø

Foto: Martin Damgård

Foto: Martin Damgård

Den lavere valgdeltagelse i Aalborg Kommune er ikke unik for lige præcis Aalborg.

- Det er sådan generelt i store byer, og hvor folk bor tæt, at der er lidt lavere valgdeltagelse.

Det skyldes, at de socioøkonomiske ressourcer hos borgerne hænger meget tæt sammen med valgdeltagelsen. I byerne er en lidt højere koncentration af socialt udsatte områder, og man ved, at socialt udsatte områder har meget lav valgdeltagelse, fastslår Jens Olav Dahlgaard.

- Selv lokalt inden for en kommune kan man også se rigtig stor variation i valgdeltagelse. Der er meget lokalgeografi i, hvor stor valgdeltagelsen er. Jeg er sikker på, hvis du sammenligner Skelagergården med Gammel Hasseris, så har du en helt anden valgdeltagelse.

Derudover har det også noget at sige for valgdeltagelsen, hvordan folk bor, fortæller Jens Olav Dahlgaard.

- I forhold til kommunalvalg ved vi, at det betyder meget, om man bor sammen med andre. Folk, der bor sammen med nogen, har meget højere valgdeltagelse. Man ved godt, man skal stemme, og hvis man nu bor sammen med andre, får man det også gjort.

Og selvom flere unge i en studieby som Aalborg bor sammen, betyder andelen af de mange studieboliger, at der alligevel er en større andel af unge, som bor alene.

- Valgdeltagelsen stiger 8-10 procentpoint, når folk flytter sammen. Det er sådan virkelig hidsigt.

- Vi kan også se, at valgdeltagelsen er højere blandt dem, som bor hjemme, end dem som er flyttet hjemmefra. Valgdeltagelsen falder ret meget, fra man er 18 til 22-23 år.

I Aalborg Kommune er der for eksempel dobbelt så mange 21-årige vælgere, som der er 18-årige vælgere. Alligevel er det de 18-årige, der stemmer mest.

- I Aalborg Kommune var valgdeltagelsen 71,02 procent blandt 18-årige i 2017 og 56,50 procent blandt 21-årige, så det er fem procentpoint, den falder per år i den periode.

Og det er det store indryk af unge studerende, der gør tallene så skæve.

Der er derfor også risiko for, hvis man som unge flytter meget rundt, at man ikke får etableret et forhold til sin kommune og derfor aldrig rigtig kommer i gang med at stemme. Er man vokset op med to forældre, der ikke stemmer, er sandsynligheden for at man ikke selv stemmer også ekstremt stor. Og det gælder både, hvis man kan stemme som hjemmeboende, og når man flytter hjemmefra, beskriver Jens Olav Dahlgaard.

4. Kommunalvalg rimer ikke på sexet

Foto: Henrik Louis

Foto: Henrik Louis

Det gør sig gældende til alle valg, at unge stemmer mindre, men det gør sig særligt gældende til kommunalvalg. Og så er der også bare alt det, der snakkes om til kommunalvalgene, som måske ikke fylder helt så meget i unges liv.

- Velfærdsområder, børnepasning, skoler og ældrepleje er ikke det mest sexede, når du er 23. Der er selvfølgelig mange steder, man lige nu diskuterer grøn omstilling, klima og miljø, som er en dagsorden, der er noget mere interessant for unge, fortæller Jens Olav Dahlgaard.

Men det er tilsyneladende ikke kun for unge, at dagsordnen til kommunalvalget kan opfattes rimelig uinteressant.

- Folk stemmer bare mere ved de nationale valg. Hvis du ikke lige synes skoler, børnepasning og ældrepleje er supersexet, så er der stadig noget, der er sexet for dig på nationalt plan. Folk kender ikke til politikere på lokalplan, men kender de fleste spidskandidater for de nationale partier.

- De ting der bliver diskuteret til kommunalvalg, er måske lidt mere hverdagsagtige og mondæne, og det er der nok nogle, der kan have lidt svært ved at hidse sig op over i samme grad, som de har over national politik.

- Men hvis du regner ud, hvad sandsynligheden for at din stemme betyder noget, er, så er en helt sikkert højere til kommunalvalget. Du får mere nytte af at gå ned og stemme kommunalt end til et nationalt valg.

****

Rebild, Morsø og Læsø stemmer mest

Så hvad får folk til stemmeurnerne? Størrelsen på kommunen og tilhørsforholdet til lokalmiljøet ser ud til at have meget at sige. Og måske også en lille smule pres.

- Mange af de små kommuner har ret høj valgdeltagelse, og det er jo formegentlig noget med, at man kender sit lokalsamfund lidt bedre, og sandsynligheden for at man kender sin kandidat er meget højere.

- Jeg har selv forældre, der er flyttet til Mariagerfjord Kommune. De har styr på, hvem af deres kandidater, der kommer fra Mariager. Det har du måske ikke helt samme fornemmelse for, når du bor i Aalborg Kommune, medmindre du kommer fra Nibe eller nogle af satellitbyerne. Hvilket kvarter folk inde i Aalborg lige er fra, har man ikke styr på.

- Og så er sandsynligheden for at din stemme betyder noget er bare større i Rebild end i Aalborg. Du kan regne ud, hvor mange vælgere der er per sæde i kommunalbestyrelsen - der er mange flere vælgere per sæde i Aalborg end i Rebild.

I Rebild er der 25 pladser i kommunalbestyrelsen og 30.518 indbyggere. Aalborg Kommune har 31 sæder og et befolkningstal på 217.094.

Flemming Larsen er spidskandidat for Enhedslisten i Rebild Kommune. Foto: Kim Dahl Hansen <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Flemming Larsen er spidskandidat for Enhedslisten i Rebild Kommune. Foto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

Og så er de tre mindste kommuner ikke en banegårdsplads på samme måde som Aalborg. Det har naturligt noget at sige for deres høje valgdeltagelse.

- I forhold til unge er det enten dem, der er flyttet derud, eller dem som er født og opvokset der og har boet der hele livet. Snakker vi ældre, er det folk, som aktivt selv er flyttet derud. Så du har ikke samme transit, som du har i studiebyerne.

- Der er dobbelt så mange 21-årige, som der er 30-årige vælgere i Aalborg Kommune. De kommer, og de flytter igen. Dem er der ikke helt så mange af i de mindre kommuner.

En sidste forklaring på de små kommuners højere valgdeltagelse kan også have noget at gøre med de sociale forventninger, man har til hinanden i de mindre lokalsamfund, fortæller Jens Olav Dahlgaard.

- Sociale forventninger betyder meget for, om folk stemmer eller ej, og der er måske et stærkere socialt pres for, at man stemmer i de små kommuner.

Er det et problem?

Overordnet set har danskerne en god valgdeltagelse til kommunalvalgene - især i forhold til andre lande, der endda har meget dårlig valgdeltagelse under et nationalt valg. Det tyder på, at folk grundlæggende synes, det, der foregår i kommunerne, er vigtigt. Hvis folk kun stemte til nationale valg, ville det give problemer i kommunerne, og det ville også være en indikation på, hvor vi som vælgere synes, beslutningerne bør tages.

Så er det overhovedet et problem, at unge, der senere i livet vil stemme, og midlertidig østeuropæisk arbejdskraft ikke stemmer?

- Det er et problem al den tid, at politikerne har en ide om, hvem deres vælgere er. Så de vil i højere grad prioritere ting, som tilgodeser deres vælgere. Politikerne skeler til dem, der bruger deres stemmeret.

- Der er andre bekymringer, som jeg synes er mere relevante end alder, og det er den varige forskel på uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg synes også, det er bekymrende at efterkommere, som er født og opvokset i landet, stemmer så meget mindre end personer med dansk oprindelse, fordi det er ikke noget, der udligner sig over tid. Så det kan godt være, de 22-årige i dag ikke får stemt helt så meget, men så til gengæld om 40 år, er de sikkert dem, der er kernevælgerkorpset. De andre varige forskelle synes jeg er en større udfordring.

Landbruget er den branche med højest andel udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Foto: Scanpix/Bjarke Bo Olsen

Landbruget er den branche med højest andel udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Foto: Scanpix/Bjarke Bo Olsen

Og når politikerne på den måde skeler til en bestemt gruppe, vokser uligheden i hvilke interesser, der bliver varetaget.

- Det er mere det problem, jeg tror, man skal fokusere på. Det er nok en indsats, der skal til hver gang, hvis man synes, det her er vigtigt. Man skal ikke være bange for at tabe en generation. Dem der stemmer meget nu, som er omkring de 40, var ikke anderledes 16-20 år tilbage.

- Man kan selvfølgelig diskutere, om det er et problem, at midlertidig arbejdskraft og studerende ikke stemmer. Man er måske tilbøjelig til at mene, at det ikke er så stort et problem, hvis en udvekslingsstuderende ikke lige får sat sit kryds ved kommunalvalget. Men andre, som måske er her mere varigt, tager hele deres uddannelse i Aalborg eller gerne vil arbejde her bo her gennem længere tid, er måske ikke er klar over, at de har muligheden for at stemme.

Sådan kan man øge valgdeltagelsen

Aalborg Kommune vil gerne øge deres stemmedeltagelse. Det vil de fleste faktisk, påpeger Jens Olav Dahlgaard. Og det kan de også, hvis de gider.

- Lektien fra de tidligere valg har været, at man godt kan øge valgdeltagelsen ved en aktiv indsats. Det tyder på, at når man gør noget for at få folk til at stemme, så får du folk til at stemme. Alt andet lige er det et repræsentativt demokrati, vi bor i, også lokalt, og det er mere repræsentativt, når der er relativ lige valgdeltagelse.

Jens Olav Dahlgaard har selv undersøgt, hvad der kan få eksempelvis unge og førstegangsvælgere ned i stemmeboksen.

- Vi har sendt en kopi af grundloven ud lige op til valget, lavet SMS-kampagne, sendt breve ud, lavet oplysningskampagner, og der er også blevet forsøgt med brevstemmesteder på ungdomsuddannelser. Og vi kan se, at hvis der er minoritetskandidater, som eksempelvis indvandrere kan spejle sig i, kan det højne valgdeltagelsen blandt dem. Derudover hjælper det også, hvis der er unge kandidater.

- Man har set et par valg, hvor man har gjort rigtig meget for at rekruttere unge og henvende sig meget målrettet, og du kan også se, at i Aalborg steg valgdeltagelsen ret meget i, særlig blandt de yngste vælgere, sammenlignet 2013 med 2017, og så faldt den til gengæld lidt mere med nogle af de ældre vælgere.

De sjoveste valgplakater til kommunalvalget i Aalborg Kommune. Foto Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

De sjoveste valgplakater til kommunalvalget i Aalborg Kommune. Foto Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Til de udveklslingsstuderende eller andre EU-borgere, som bosætter sig for eksempelvis at arbejde, påpeger Jens Olav Dahlgaard, at det er vigtigt, de oplyses om, at de kan stemme, lige så snart de har fast bopæl.

Og selvom vi nu lever i en tid med avanceret teknologi lige ved hånden, der giver politikerne og kommunen uanede muligheder for at nå sine borgere under en valgkamp, ja, så virker de velkendte valgplakater faktisk også.

- Plakaterne virker for den enkelte kandidat og for valgdeltagelsen. Der er nok mange, der i starten af oktober ikke lige havde tænkt, der skulle være kommunalvalg i november, og når valgplakaterne kommer op, er de et synligt billede på, at der snart skal være et valg. Det skaber en bevidsthed omkring det og i god tid, og det giver folk en chance for at beslutte hvor og hvornår, de skal stemme.

Kommunalvalget løber af stablen tirsdag den 16. november.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.