65-årig dement kvinde fundet i god behold
Nordjyllands Politi har fundet den 65-årige kvinde, der fredag aften forsvandt
Opdateret 25. juni 2022 kl. 05:37
AALBORG: Nordjyllands Politi har fundet den 65-årige kvinde, der forsvandt fredag aften. JHun er i god behold.
Det oplyser politiet på Twitter.
Hun blev fundet af en borger på Hobrovej, og en politipatrulje kørte kvinden sikkert hjem.
- Vi takker for hjælpen i sagen, skriver politiet.
Nordjyllands Politi efterlyste en 65-årige kvinde, som fredag kl. ca. 15 forlod Annebergcentret på Annebergvej i Aalborg.
Ifølge Nordjyllands Politi er den 65-årige kvinde dement og kunne ikke finde rundt. Men hun bevægede sig problemfrit og kunne derfor være nået langt omkring.