Og den faldt ikke ud til kommunens fordel.

Det bekræfter Torben Nielsen, direktør i TN Udvikling, som havde stævnet kommunen for 6,125 millioner kroner.

- Jeg vandt 100 - 0, siger han.

I dommen, som Nordjyske er i besiddelse af, står der, at Aalborg Kommune skal betale TN Udvikling 6,125 millioner kroner samt procesrente og sagsomkostninger på 330.000 kroner.

En retssag mere på vej

Udbygningsaftalen med TN Udvikling er langt fra den eneste, Aalborg Kommune har indgået.

Men til sidst blev det én aftale for meget.

Forstå hvad en udbygningsaftale er

Skal man forstå, hvad parterne slås om, er det vigtigt at forstå, hvad ordet udbygningsaftale dækker over.

En udbygningsaftale er en aftale mellem kommunen og en grundejer, hvor grundejeren vælger at betale for offentlig infrastruktur mod til gengæld at få øgede muligheder i en lokalplan eller få en sag ekspederet hurtigere gennem det kommunale system.

Bygger man et højhus i et nyt boligområde, kan det f.eks. give god mening for en grundejer at betale for et lyskryds, så trafikken i området kommer til at glide.

Det vil gøre området mere attraktivt og dermed gøre det nemmere at sælge de færdige lejligheder.

Skal man vente på at kommunen finder pengene til lyskrydset i et nogle gange stramt anlægsbudget, kan der gå år, før lyskrydset bliver etableret.

Derfor kan det være en god forretning for grundejeren at betale, selv om det egentlig er en kommunal udgift.

Man må ifølge planloven gerne indgå udbygningsaftaler, men her er det vigtigt at understrege, at det er grundejeren, der skal komme med opfordringen.

En kommune må ikke foreslå, at en grundejer betaler for et lyskryds og slet ikke presse grundejeren til det.

I forbindelse med ombygningen af den gamle spritfabrik præsenterede Aalborg Kommune også Spritten A/S for en udbygningsaftale.

Men modsat Torben Nielsen nægtede direktør i Spritten A/S, Martin Nielsen, at skrive under. 

Han klagede i stedet til Ankestyrelsen.

Styrelsen slog fast, at initiativet til at indgå en udbygningsaftale skal komme fra udvikleren, og det fik Aalborg Kommune til at bestille en advokatundersøgelse af kommunens brug af udbygningsaftaler hos advokatfirmaet Horten.

Og resultatet var klokkeklart.

Kommunens håndtering havde været kritisabel i en lang række sager, vurderede de. 

Blandt andet i sagen med TN Udvikling.

- Som borgmester kan jeg ikke andet end at levere en uforbeholden undskyldning for, at vi har haft en situation, hvor Aalborg Kommune i så lang en årrække ikke har administreret efter lovgivningen, sagde Thomas Kastrup-Larsen kort efter, at undersøgelsen var blevet præsenteret for byrådet.

Kædereaktionen

Sagen satte gang i en kædereaktion i kommunen.

Stadsarkitekten blev fritaget fra tjeneste, det samme gjorde direktøren for By- og Landskabsforvaltningen, og sagen sendte chokbølger gennem hele forvaltningen, som borgerne stadig mærker efterdønningerne af den dag i dag.

Horten opfordrede til, at udviklere, som følte sig uretfærdigt behandlet, lagde sag an mod kommunen.

Og det var årsagen til, at Torben Nielsen og Aalborg Kommune mødtes i landsretten.

Kommunen brød loven

Og med dagens afgørelse slår landsretten fast, at TN Udvikling blev tvunget til at indgå en udbygningsaftale i forbindelse med byggeriet af Åhuset på Godsbanearealet i Aalborg.

Da der skulle laves en ny lokalplan for området, blev TN Udvikling bedt om at betale for åbningen af Østerå, selv om selskabet med Torben Nielsen i spidsen flere gange sagde, at de ikke var interesseret i at indgå en udbygningsaftale.

- Under de anførte omstændigheder finder landsretten, at udbygningsaftalen blev indgået i strid med planlovens § 21 b, står der i dagens afgørelse.

- Der er endvidere lagt vægt på, at udbygningsaftalen blev indgået på Aalborg Kommunes initiativ, og efter at TN Udvikling flere gange havde givet udtryk for, at man ikke ønskede at indgå en sådan aftale.

- Det beløb, som TN Udvikling i henhold til udbygningsaftalen har betalt til Aalborg Kommune, skal derfor som udgangspunkt betales tilbage.

Kommunen vil nu nærlæse dommen

Hos Aalborg Kommune har sagen allerede haft massive konsekvenser, siger forvaltningsdirektør i By og Land, Alvaro Arriagada i en pressemeddelelse.

- Det er en sag, der har fyldt meget i kommunen og for vores medarbejdere. Vi har lige siden advokatundersøgelsen af Aalborg Kommunes praksis af udbygningsaftaler arbejdet hårdt på at genoprette tilliden til, at regler og interne procedurer overholdes. Vi vil nu nærlæse dommen.

Det er i sidste ende byrådet, som skal beslutte, om man stiller sig tilfreds med landsrettens dom, eller om man ønsker at sagen bliver anket til Højesteret.

- Det er jo en sag, som jeg gerne ville have lukket for længe siden. Det var en af de første opgaver, jeg kastede mig over, da jeg tiltrådte i By og Land, så der er et stort behov for, at vi kan lukke sagen og komme videre, siger Jan Thaysen (V), der er rådmand for By og Land.

Den oplagte beslutning ville derfor være, at stille sig tilfreds med dommen, men det har rådmanden ikke taget endelig stilling til endnu.

- Vi afventer, at vores advokat har set tingene igennem og kommer med sin vurdering af domsafsigelsen. Og så er det et spørgsmål, som først skal igennem udvalget og senere byrådet, hvor vi skal tage stilling til, om dommen skal ankes.