Baggrunden er, at vi fra de seks største kommuner – også kaldet 6-byerne – er kommet med en række forslag til, hvordan vi mener, man bedst kan justere beskæftigelsesindsatsen. "Fingrene væk fra de lediges rettigheder," siger Jesper.

Jeg kender Jesper som en dybt engageret forkæmper for medlemmerne i Dansk Metal. Sådan læser jeg også hans indlæg. Respekt for det, men Jesper retter kritikken det forkerte sted hen. 

Det er ikke mig eller for den sags skyld de øvrige fem kommuner, der har foreslået, at der skal spares tre mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen senest inden 2030. Det er regeringen, og i øjeblikket er et ekspertudvalg ved at udarbejde forslag til justeringer i indsatsen. Forslagene forventes fremlagt i juni 2024.

Der vil komme begrænsninger

Når vi taler om besparelser på tre mia. kr., tror jeg desværre, at Jesper skal forvente, der vil være tiltag, som begrænser de lediges rettigheder. 

Det er faktisk en stor bekymring, som jeg deler med Jesper og den øvrige fagbevægelse. Jeg er bekymret for, at det især er de udsatte ledige, som kommer til at betale prisen. Derfor tror jeg også, at det er vigtigt, at både kommunerne og fagbevægelsen sætter alt ind på at kvalificere debatten.

Vi i de seks største kommuner har valgt den konstruktive vej. Derfor har vi i 6-byerne udarbejdet et forslag til, hvordan man bedst kan justere beskæftigelsesindsatsen. 

Vi mener ikke, at det er realistisk at spare tre mia. kr., som regeringen tror. Vi peger i stedet via en række konkrete forslag på besparelser på knap én mia. kr. Udgangspunktet for forslaget har været at begrænse bureaukratiet og fastholde de indsatser, der har de største effekter.

To forslag

Her har Jesper F. Clausen hæftet sig ved to af forslagene, nemlig afskaffelse af seniorjobordningen og seks ugers jobrettet uddannelse. 

Forslaget om en afskaffelse af seniorjobordningen er ikke noget, jeg har fundet på.

Det kommer oprindeligt fra Reformkommissionen og indgår desuden i regeringsgrundlaget. 

Når flere er kritiske over for ordningen, skyldes det, at ordningen fastholder ledige seniorer på offentlig forsørgelse i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft. Den koster samfundet henved 220 mio. kr. om året.

Når det kommer til uddannelse, er jeg helt enig med Jesper i, det giver god mening at bevilge for eksempel et svejsecertifikat til en ledig – vel og mærke, hvis der er job i forlængelse heraf. 

Omvendt giver det for eksempel ikke mening, at vi skal give stort kørekort til personer, der efterfølgende ikke gør brug af det. Derfor giver seks ugers jobrettet uddannelse i den form, det har i dag, ikke mening. Analyser viser, at for mange forlænger ledighedsforløbet stik imod hensigten, der var at få dem hurtigere i job.

Mit udgangspunkt er at søge indflydelse på fremtidens beskæftigelsesindsats netop, fordi jeg frygter konsekvenserne for de lediges muligheder for at komme i job, fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet eller blive klar til at begynde på en uddannelse.

Lad mig minde om, det er de ledige, der har finansieret reformen om tidlig tilbagetrækning. Jeg er derfor mere tryg ved at forsøge at påvirke fremfor at afvente et udspil, som jeg frygter er et opgør med den aktive beskæftigelsesindsats, Danmark er kendt for.

Her håber jeg, fagbevægelsen også vil gå konstruktivt ind i den debat og være åben om, hvilke prioriteringer man ønsker. For en ting kan vi være sikre på. Der kommer til at ske ændringer.