Adskillige patruljer måtte i sving: Beruset bilist ville ikke standse
Først efter nogle kilometer lykkedes det Nordjyllands Politi at stoppe bilisten
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:53
AALBORG: En 29-årig mand fra Brønderslev ville lørdag aften ikke efterkomme politiets anvisninger, da en patrulje fra Nordjyllands Politi ved 19-tiden forsøgte at få manden til at standse på motorvej E45 i sydgående retning.
Manden kørte i sin bil på motorvejen ved Aalborg, da en patrulje fattede mistanke til, at alt ikke var, som det burde være.
Forsøget på at få manden til at trække ind til siden mislykkedes dog, og betjentene måtte tilkalde hjælp fra andre patruljer i nærheden.
- Det var ikke sådan, at manden kørte for stærkt. Han overholdt faktisk fartgrænsen, fortæller vagtchef Mads Hessellund, Nordjyllands Politi.
Ved Svenstrup lykkedes det dog patruljerne ved fælles hjælp at få manden til endelig at standse bilen. Det viste sig, at den 29-årige mand kørte med en promille over det tilladte. Han er sigtet for spirituskørsel og for ikke at standse bilen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.