Konkurs

Aftenskole gik konkurs: Nu fortsætter kurserne

Kurser kan nu genoptages

AOF Nord holdt blandt andet til her i Kayerødsgade i Aalborg.
AOF Nord holdt blandt andet til her i Kayerødsgade i Aalborg. Arkivfoto: Bente Poder

Opdateret kl. 18:56

Artiklen er opdateret med en kommentar fra skoleleder Per Kristensen.

Det var en trist nyhed for aftenskole-kursister i Aalborg-området, da AOF Nordjylland i slutningen af september meldte ud, at alle aktiviteter blev suspenderet. 

Kursusudbyderen var gået konkurs.

Men nu kan en stor del af kurserne genoptages - AOF Center Vendsyssel fortæller nemlig i en pressemeddelelse, at de overtager store dele af AOF Nordjyllands tidligere kursusaktivitet.

- AOF Nordjylland under konkurs har nu indgået en aftale med AOF Center Vendsyssel om overdragelse af alle de kursusaktiviteter, som henhører under aftenskolen/folkeoplysningen, og som er blevet påvirket af konkursen, skriver AOF Center Vendsyssel i sin pressemeddelelse.

Konkret betyder det, at flere kurser genoptages, og at kursisterne kan gennemføre deres kurser uden at skulle betale på ny.

AOF Center Vendsyssel understreger dog, at det i enkelte tilfælde kan blive nødvendigt at justere tidspunkt, sted eller indhold. De berørte kursister bliver kontaktet af AOF Center Vendsyssel.

Samles under ét navn

Overtagelsen er kurserne gælder ikke kun for dette efterår.

AOF Center Vendsyssel kommer fremover til at skulle drive alle aftenskole-aktiviteterne i Nordjylland, og kommer på sigt også til at skifte navn til AOF Region Nordjylland.

Det fortæller Per Kristensen, skoleleder ved AOF Center Vendsyssel til Nordjyske.

Dermed kommer til AOF Region Nordjylland til at dække alle 11 nordjyske kommuner.

- Vi har nogle kolleger i AOF Nord, der er gået konkurs, men når vi er færdige med at være kede af det, så er vi nødt til at skulle op på hesten igen og se på, hvordan vi reder det her, og hvordan vi kommer styrket ud af det.

- AOF Danmark har understøttet os i at redde nogle kursister, og så håber vi, at vi kan bevare kursisternes tillid. Så skal vi i gang med at lave et nyt AOF Region Nordjylland, og det bliver med fulde sejl. Så det er vi virkelig spændte på, og jeg ved, det kommer til at blive godt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden