Coronavirus

Alle ansatte i Aalborg Kommune tilbydes gratis vaccination

Kommunen går skridtet videre, så samtlige medarbejdere kan få en gratis influenzavaccination

Arkivfoto: Scanpix/Mikkel Møller Jørgensen

Arkivfoto: Scanpix/Mikkel Møller Jørgensen

AALBORG:Er du folkeskolelærer, pædagog eller på anden måde ansat i Aalborg Kommune, så kan du i uge 43 få en gratis vaccination mod influenza. I resten af Danmark tilbydes en gratis vaccination kun til alle sundhedsansatte, alle ældre over 65 år og andre særlige risikogrupper.

Men i Aalborg Kommune er man gået skridtet videre. Det bliver gjort for nedbringe sygefraværet, for medarbejdernes sundhed og for at aflaste testcentrene for corona.

- Symptomerne er meget de samme, så flere bliver testet, selvom de har influenza. Med en influenzavaccination så falder antallet af syge og dermed også antallet, der skal testes, markant, siger Jan Nielsen, direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen til NORDJYSKE.

Alle ansatte har fået tilsendt et link på sin mail, hvor de kan booke tid. Og det er tilsyneladende tiltrængt, hvis der kommer et mildere pres på testcentrene.

- Når vi hører fra de praktiserende læger, så oplever testcentrene et massivt pres, siger direktøren.

111 kroner per vaccine

Aalborg Kommune har 18.000 ansatte, som nu alle tilbydes en gratis vaccine. Jan Nielsen forventer, at flere benytter sig af tilbuddet.

- Vi har en forventning om, at når vi har en covid-19-situation, så vil 30 procent nok tage i mod tilbuddet. Det er hvert fald vores målsætning, siger direktøren i Ældre- og Handicapforvaltningen.

Han kan ikke komme med det præcis tal for, hvor mange penge kommunen kommer til at bruge på det. Men han oplyser, at en vaccine koster 111 kroner og ca. 30 procent vil formentlig lade sig teste.

- Så kan du sådan cirka regne ud, hvad vores udgift bliver, siger Jan Nielsen.

Det giver en udgift på cirka 600.000 kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.