Alvorlig arbejdsulykke: 27-årig kørt ned af truck
Manden er alvorligt kvæstet efter ulykke
AALBORG Ø: En 27-årig mand er alvorligt kvæstet efter en arbejdsulykke på Grønlandshavnen i Aalborg onsdag middag.
Her blev manden ramt af en større truck, og han pådrog sig en alvorlig hovedskade, oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.
Arbejdsulykken skete omkring klokken 12.30 på Langerak, hvor trucken ramte den 27-årige, så han blev revet omkuld og slog hovedet, fortæller vagtchefen.
Manden er kørt på Aalborg Universitetshospital til behandling. De pårørende er underrettede.
Arbejdstilsynet skal nu undersøge arbejdsulykken nærmere, ligesom en bilinspektør også er blevet tilkaldt for at undersøge forholdene omkring truckens kørsel på havneområdet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.