Færdselsulykke

Alvorlig ulykke midt i Aalborg

Stort vejkryds var afspærret efter ulykken

Politiet afspærrede vejkrydset efter ulykken.
Politiet afspærrede vejkrydset efter ulykken. Foto: Ole Fink Mejlgaard

Opdateret 23. december 2023 kl. 06:31

Opdateret lørdag morgen med status og alder på de involverede personer

Fredag aften kl.19.12 fik politiet melding om en alvorlig trafikulykke i vejkrydset Sønderbro-Jyllandsgade midt i Aalborg.

En 19-årig mand på el-løbehjul var blevet ramt af en personbil ført af en 40-årig mand, og den unge mand blev alvorligt kvæstet, ifølge de meldinger politiet havde fredag aften.

Lørdag morgen har politiet intet nyt om den 19-åriges tilstand, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Morten Axelsen.

Den unge mand blev efter ulykken bragt til Aalborg Universitetshospital. De pårørende er underrettet, oplyser vagtchef Lau Larsen fra Nordjyllands Politi.

En bilinspektør blev tilkaldt for at klarlægge de præcise omstændigheder ved ulykken.

- De foreløbige undersøgelser tyder på, at den yngre mand på løbehjulet er kørt ud i krydset fra Sønderbro for at dreje til venstre ad Jyllandsgade. Han er så blevet ramt af bilisten, der kom kørende fra Kjellerupsgade mod Sønderbro, forklarede Lau Larsen fredag aften.

Lørdag morgen lyder hændelsesforløbet fortsat sådan.

- Det er formentlig den unge mand, som har overset bilen og svunget direkte ud foran den, siger vagtchef Morten Axelsen.

I forbindelse med ulykken blev vejkrydset afspærret, og bilister opfordret til at finde en anden rute gennem byen. Også busruter blev omlagt på grund af afspærringen..

Kl. 20.04  oplyste Nordjyllands Politi på det sociale medier X, at vejkrydset nu var genåbnet.

Også bustrafikken er berørt, efter politiet helt af afspærret vejkrydset fredag aften. Foto: Ole Fink Mejlgaard

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden