Når Karina kører med blå blink fra Aalborg til Hirtshals, ved hun godt, det ikke er en ambulance, der er brug for

Et hjertestop i Hirtshals. Et brækket ben i Vadum. Et knivstikkeri i Aalborg.

Det kunne være tre opgaver på en helt almindelig dag på jobbet for Karina Jensen.

Hun er en af de ambulancereddere, der på egen krop mærker, at presset på dem stiger.

- Når vi skal køre 25 minutter op til Hirtshals til et hjertestop, ved jeg godt, det er ikke mig, de har brug for, siger hun.

Karina Jensen fortæller, at det især er de store afstande, som ambulancerne skal tilbagelægge, som sætter mandskabet under pres.

Afstandene er steget, fordi der i dag er færre ambulancer end tidligere. 

I stedet bemander Region Nordjylland akutberedskabet med akutbiler, som ofte er de første, der er fremme på ulykkesstedet.

- Først skal jeg stå og undskylde over for familien, over at vi ikke kom til tiden, og så skal jeg bagefter stå og undskylde for, at deres pårørende er gået bort, siger hun.

Flår i psyken

Gennem 33 år har Karina Jensen kørt ambulance, og hun har mærket på egen krop, hvordan arbejdspresset gradvist er steget.

- Der er klart mere travlt, end det plejer. Det er ikke kun arbejdspresset, men også det mentale pres, der er ved at være så stort, at det er ved gå i stykker for os, siger hun.

Karina Jensen er fællestillidsrepræsentant for Den Præhospitale Virksomhed, og flere kolleger går til hende og italesætter netop det psykiske arbejdspres.

Kollegerne beskriver, hvordan de hele tiden bliver forstyrret, når de skriver journaler eller har svære samtaler med pårørende, fordi deres alarm ringer og der er pres på dem, for at køre den næste tur.

- Jeg har kolleger, der går sygemeldt, fordi de hører den radio, der bimler med nye ture, når de går hjemme i deres have. Så hopper de op, simpelthen fordi de er blevet så påvirket af det, siger hun.

Slider på mandskabet

Nordjyske har på det seneste beskrevet, hvordan trivslen og arbejdsmiljøet i akutberedskabet skraber bunden. Samtidig er sygefraværet steget til at være det højeste af alle afdelinger i regionen.

Udfordringer, som ledelsen er meget opmærksom på.

Fra politisk side har man dog en tiltro til, at ledelsen får rettet op på tingene.

Regionsrådsformand Mads Duedahl (V) har tidligere udtalt sig om situationen i Den Præhospitale Virksomhed.

- Vi overholder vores servicemål nogenlunde, og det kan vi være tilfredse med, sagde Mads Duedahl i den forbindelse.

Men Karina Jensen mærker en følelse af vrede og irritation, når hun læser citatet.

- Politikerne er opsat på at de her servicemål bliver overholdt, men de bliver kun overholdt, fordi jeg har nogle kolleger, der slider mere på sig selv, end man bør, siger hun.

Og så bider hun mærke i det lille ord nogenlunde. Det får hende til at boble indvendigt.

- "Nogenlunde" er bare ikke godt nok, siger hun og hiver et håndskreven stykke papir op ad lommen, da Nordjyske taler med hende.

Hun har samlet nogle opfølgende spørgsmål til Mads Duedahl.

- Er du tilpas med man får nogenlunde cancerbehandling? Er dit hus ok, hvis dit tag er nogenlunde færdigt? Og i sidste ende: Er det ok, at ambulancen kommer nogenlunde til tiden?, spørger hun retorisk.

På de mest tidskritiske kørsler er målet, at første bil skal være fremme på stedet inden for 10 minutter i 67 procent af tilfældene. 

De nyeste tal viser, at det sker i 66,4 procent af tilfældene.

- Vi kan blive 0,6 procent bedre her, men det er inden for skiven. Der er ingen grund til, at nordjyderne skal føle sig utrygge, siger Mads Duedahl.

- Ordet 'nogenlunde' er ikke brugt for at negligere ambulancereddernes indsats. Det er brugt, fordi vi ligger meget tæt på målet, når vi kigger på tallene.

Pia Buus Pinstrup (K), der er formand for Det Nære Sundhedsvæsen, ser også med tilfredshed på tallene, men forklarer, at hun ved, der er et stort stykke arbejde bag.

- Jeg er fuld af beundring over den arbejdsindsats, der bliver leveret. I stedet for kun at se på tal, vil jeg i stedet sige, at vi har nogle dygtige ledere og nogle dygtige folk i marken, og det synes jeg, at tallene er et udtryk for.

Fokusér på trivsel

Karina Jensen ved godt, at politikerne ikke kan trylle ekstra mandskab frem. Derfor mener hun også, at man fra politisk side bør passe bedre på det mandskab, man allerede har.

- Man kunne begynde at tale om trivsel og passe på dem, der er her. Arbejde med noget fastholdelse eller skånehensyn til nogle af dem, der har været der i 30 år, som er nedslidte, siger hun.

Men spørger man Pia Buus Pinstrup, er trivselsproblemer ikke noget, der kan løses nemt.

- Det er et langt, sejt træk, vi skal i gang med, siger hun og anerkender, at der er mere travlt end for fem år siden.

Hvad angår arbejdspresset er det ikke noget, der kommer til at ændre sig radikalt, slår hun fast.

- Vi har aldrig haft så mange kald på 1-1-2, som efter covid. Borgerne ringer simpelthen mere. Arbejdspresset er steget, og det er uanset hvilken hospitalsafdeling, du kigger på, og uanset hvilket ambulanceberedskab i landet, du spørger. Det er et arbejdsvilkår i sundhedsvæsenet, siger hun.

Op på ølkassen

Karina Jensen opfordrer politikere til, at at være ærlige omkring, hvad det er for et akutberedskab, nordjyderne skal forvente at møde, når de har brug for hjælp.

For den hverdag, hun møder ind til, er ikke den, som politikerne kan se i deres excel-ark.

Karina Jensen beskriver en hverdag, hvor personalet i akutberedskabet hele tiden balancerer på en knivsæg, og hvor der før eller siden sker alvorlige fejl, fordi presset er så stort.

Et akutberedskab, hvor hun flere gange er nødt til at undskylde som det første, når ambulancen når frem, fordi det ikke sker så hurtigt, som borgerne forventer.

Hun fortæller om et akutberedskab, som kun hænger sammen, fordi hendes kolleger slider mere på sig selv, end de kan holde til i længden.

- Så politikerne må stille sig op på ølkassen og fortælle borgerne, hvad det er for et akutberedskab de får, siger Karina Jensen.

Når kritikken lander hos ambulancefolkene, så er det forkert, mener Pia Buus Pinstrup.

- Det er os politikere, der har lagt serviceniveauet, så man skal komme til os med dén kritik, siger hun.

Penge i udsigt

Regionsrådsformanden erkender, at der fortsat er et stort stykke arbejde for at være i mål på de indre linjer.

- Vi kan ikke leve med, at mandskabet slider mere på sig selv, end hvad godt er. Jeg anerkender, at det har været en hård periode. Det er selvfølgelig vores opgave som politikere at følge op på, at det vender, siger Mads Duedahl.

En ny pulje penge med ekstra og varige midler er i politikernes sigtekorn. 

Region Nordjylland søger om 7,7 millioner kroner om året til det nordjyske akutberedskab fra Sundhedsstyrelsens akutpulje. 

Pia Buus Pinstrup regner med at øremærke dem til fastholdelse og forøgelse af medarbejdere. Hvis pengene kommer til Nordjylland, er hun ikke i tvivl om, hvad de skal gå til.

- Vi skal ikke have mere grej og biler, vi skal have flere hænder, siger hun.

Hun mener, at en god oplæring og mere efteruddannelse kan gøre det mere attraktivt at vælge en stilling i akutberedskabet i Nordjylland frem for Midtjylland.

- Hvis vi får besat vores stillinger, er der også flere mand til at trække læsset.