Støjforurening

Det vil støje så meget ved E45, at kommune vil have borgere genhuset

Det vurderes, at stort antal boliger kan bliver påvirket af "meget voldsom støj"

Et stort antal borgere bliver påvirket af støjværnsprojektet langs motorvej E45.
Et stort antal borgere bliver påvirket af støjværnsprojektet langs motorvej E45. Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 06:07

Et kommende anlægsprojekt ved E45 vil støje så meget, at Aalborg Kommune gerne vil have genhuset et større antal borgere i en kortere periode.

Paradoksalt nok drejer anlægsprojektet sig om at etablere længe efterspurgte støjskærme langs E45 ved Aalborg opdelt i fire selvstændige projekter for at hjælpe støjplagede husejere. Men til fundering af støjskærmene skal der nedbringes stålpæle. De skal enten bores eller rammes ned alt efter de geotekniske forhold, risiko for sætningsskader på bygninger og støj. 

Aalborg Kommune har bedt Vejdirektoratet, der står for projektet, om at udarbejde en indledende støjrapport. Vejdirektoratet vurderer, at der i forbindelse med borearbejdet om natten vil være ca. 237 boliger, der vil være påvirket af et støjniveau over 60 dB(A) i ca. et til seks døgn. Derfor vil Klima- og Miljøudvalget, der har diskuteret sagen, gerne have Vejdirektoratet til at genhuse de hårdest ramte beboere på strækningerne. Men ifølge forvaltningen har Vejdirektoratet afvist, at der er mulighed for genhusning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden