Vold

Batalje i pizzeria: Mand stak ud efter ejer med kniv

Vidner anmeldte ballade på spisested i Jomfru Ane Gade

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 12:39

AALBORG: En batalje i et pizzeria i Aalborg endte natten til lørdag med, at en 25-årig mand blev anholdt af en patrulje fra Nordjyllands Politi for at stikke ud efter ejeren af pizzeriaet med en kniv.

Det oplyser vagtchef Bruno Brix, Nordjyllands Politi.

Balladen opstod ved 01.15-tiden i Pizzeria og Shawarma House i Jomfru Ane Gade.

Her så vidner to mand komme i skænderi. Det foregik på arabisk, så politiet har ikke kunnet få oplyst, hvad skænderiet gik ud på, forklarer Bruno Brix.

- Men det mundede i hvert fald ud i, at den mand, der var kommet ind i pizzeriaet udefra, snuppede en kniv fra en vaskebalje og stak ud efter ejeren af pizzeriaet - ifølge vidnernes forklaring fire gange, fortæller vagtchefen.

Artiklen fortsætter under kortet

Derfor blev den 25-årige anholdt og sigtet efter den hårde voldsparagraf - paragraf 245 - da der var tale om forsøg på at stikke med en kniv.

Vagtchefen oplyser, at den 25-årige blev løsladt efter endt afhøring i løbet af lørdag formiddag.

Han er dog fortsat sigtet og kan risikere et retsligt efterspil ovenpå bataljen i pizzeriaet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden