Trafikulykke

Bil skubbet ind i husmur: Fem unge kvæstet - en i kritisk tilstand

Bil påkørt bagfra af en anden bil - mistanke om spritkørsel

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:23

GANDRUP: En 17-årig dreng er i kritisk tilstand, og fire andre unge mennesker er kvæstet, efter en alvorlig trafikulykke øst for Gandrup sent søndag aften, oplyser Nordjylland Politi.

Ulykken skete kort efter kl. 23.40 i vejkrydset Aalborgvej-Holtetvej, da en personbil bremsede op for at svinge til venstre, men blev påkørt bagfra af en anden personbil.

Påkørslen var så voldsom, at forreste bil blev skubbet ind i en have og videre ind i en husmur.

I den bil sad en 18-årig mandlig fører samt to passagerer, en dreng og en pige, begge 17 år. Det er den 17-årige dreng, som er i kritisk tilstand efter ulykken.

Bilen, som kom bagfra, blev ført af en 20-årig mand. Med i hans bil var en 17-årig passager.

Ifølge politiet lugtede den 20-årige af alkohol, da politiet nåede frem. Da han mistænkes for spritkørsel, fik han taget en blodprøve på sygehuset for at fastslå promillen.

Alle de fem unge fra ulykken blev bragt til Aalborg Universitetshospital, og den 17-årige passager fra forreste bil meldes stadig i kritisk tilstand tidlig mandag morgen. Han er lagt i kunstigt koma på sygehuset.

De fire andre unge fra ulykken er også kommet til skade, men ikke kritisk.

De pårørende er underrettet, oplyser vagtchef Torben Larsen fra Nordjyllands Politi tidlig mandag morgen.

En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet bilerne i forsøg på at fastslå de præcise omstændigheder ved ulykken. Den bil, der blev skubbet ind i husmuren, er totalskadet.

- Vi skal afhøre de unge igen, når de er udskrevet, fortæller Torben Larsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden