Bil brændte ud under mistænkelige omstændigheder
Fund af dunk med brændbar væske styrker formodningen om, at branden ikke opstod tilfældigt
Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:14
AALBORG: Klokken 00.40 natten til søndag blev beredskab og politi kaldt ud til en bilbrand på Bådehavnsvej i Aalborg.
Her fandt man en parkeret bil, der ikke stod til at redde.
- Den er helt færdig og kommer ikke ud at køre igen, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jess Falberg.
Politiet har en mistanke om, at branden var påsat. Derfor har man sikret bilen og de spor, der er at arbejde videre efter.
- Lige hvordan det hænger sammen, ved vi ikke rigtigt. Vi har talt med ejeren, som var noget uforstående over for, hvad der var sket. I bilen fandt vi blandt en dunk - formentlig med noget brændbart væske, som er blandt de ting, vi har sikret, fortæller Jess Falberg.
Søndag morgen havde man ikke nogen konkret mistanke om gerningsmand eller motiv.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.