Trafikulykke

Bil kørte ind i træ: Passager mistede livet - bilist stak af fra stedet

En alvorlig trafikulykke tirsdag aften endte tragisk

Foto: Jan Pedersen
Foto: Jan Pedersen

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:22

NØRRESUNDBY: Tirsdag aften klokken 19.31 skete en tragisk ulykke på Toftevej i Nørresundby, da en bil med høj hastighed påkørte et træ.

Nordjyllands Politi oplyser, at den 41-årige mandlige passager er afgået ved døden.

- Ulykken er formentlig sket med høj hastighed, fortæller vagtchef Torben Larsen fra Nordjyllands Politi.

Læs mere under videoen.

Den 55-årige fører af bilen stak efter ulykken af fra stedet, og han blev kort tid efter anholdt på sin bopæl.

- Vidner så ham løbe fra stedet, og de kunne vise os i retning af, hvor han bor, oplyser Torben Larsen.

Teksten fortsætter under billedet.

Foto: Jan Pedersen

Der er mistanke om, at bilisten har kørt spirituskørsel.

- Han er kørt til tjek og udtagning af blodprøve på skadestuen. Han bliver formentlig fremstillet i grundlovsforhør onsdag, fortæller vagtchefen.

Både bilisten og passageren er bosiddende i Nørresundby. De pårørende er underrettet.

Nordjyllands Politi oplyser onsdag morgen, at den 55-årige er indlagt på Aalborg Universitetshospital med brækkede ribben, et brækket kraveben og en trykket bugspytkirtel, og såfremt politiets jurister vurderer, at manden skal fremstilles i grundlovsforhør, kommer det til at foregå in absentia.

Den 55-årige er simpelthen for ilde tilredt til at møde op i et grundlovsforhør.

Foto: Jan Pedersen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden