Politi

To gange endte samme bil i grøften, før turen fik en ende

Vidner ringede til politiet, og nu er bilist sigtet

Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 06:49

To gange natten til søndag måtte Nordjyllands Politi rykkede ud til trafikuheld. Ved det ene af dem fik betjentene følgeskab af Nordjyllands Beredskab.

Lørdag var knap blevet til søndag, da telefonen ringede hos politiet.

- Nogle personer havde  set en bil køre i grøften. Det var på Frederikshavnsvej øst for Sindal. Bilisten var lykkedes med at komme op på vejen igen og fortsatte, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Vidnerne fortalte, at de havde mistanke om, at bilisten var påvirket. Og han nåede da heller ikke langt, før han igen endte i grøften.

- Da var vi næsten fremme og fik fat i ham. Han virkede påvirket af enten alkohol eller narkotika, så han blev anholdt og taget med til sygehuset i Hjørring til en blodprøve, fortæller vagtchefen.

Bilisten var ikke kommet til skade, men risikerer en sag om enten sprit- eller narkokørsel, hvis blodprøven bekræfter mistanken.

Der gik ikke en time, før telefonen igen ringede hos politiet og denne gang også beredskabet. På Randbyvej i Lillevorde sydøst for Aalborg var der sket endnu et solouheld.

- En bil var skredet ud af ukendte årsager og ramte et træ. Bilen endte på siden, og den mandlige bilist sad fastklemt. Hans fødder var blevet klemt fast, fortæller Karsten Højrup Kristensen.

Beredskabet hjalp bilisten ud, og han blev kørt til behandling på skadestuen i Aalborg.

- Der er formentlig kun tale om lettere tilskadekomst, fortæller vagtchefen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden