Bil var lidt for mistænkelig: Politiet ramte plet, da de stoppede den

To mænd og en kvinde endte med en stribe sigtelser, da de blev stoppet af en færdselspatrulje

AALBORG:To mænd og en kvinde virkede så mistænkelige, da de onsdag eftermiddag kom kørende i en bil i det østlige Aalborg, at en færdselspatrulje valgte at stoppe dem.

Og det viste sig at politinæsen ikke svigtede betjentene.

Der var nemlig flere ulovligheder gemt i bilen, og da betjentene var færdige med at undersøge bilen, havde de rejst otte sigtelser mod de to mænd og kvinden.

- I køretøjet fandt betjentene en kniv og flere poser med euforiserende stoffer, som indikerede salg af narkotika. Føreren viste sig også at være påvirket af euforiserende stoffer og havde desuden ikke førerret, fortæller politikommissær Thomas Ottesen.

Udover sigtelser for narkokørsel til føreren af bilen, besiddelse af narko og overtrædelse af våbenloven, så blev der også rejst sigtelser for tyveri, dokumentfalsk og falsk anklage, oplyser politikommissæren.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.