Trafikuheld

Biler i sammenstød ved Stae: Fire til tjek på sygehuset

Bilist, der havde to børn med i bilen, overså, at den forankørende bremsede ned for at dreje

En kvindelig bilist blev påkørt, da hun bremsede ned for at dreje fra Halsvej. Foto: Kim Dahl Hansen
En kvindelig bilist blev påkørt, da hun bremsede ned for at dreje fra Halsvej. Foto: Kim Dahl Hansen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 15:08

Opdateret kl. 11.10 med oplysninger om den mandlige bilist og passagerer.

Opdateret kl. 12.37 med alder på de implicerede.

STAE: To biler var mandag formiddag impliceret i et færdselsuheld på Halsvej mellem motorvej E45 og Stae.

Det oplyser vagtchef Mads Hessellund, Nordjyllands Politi.

Vagtchefen fortæller, at en 42-årig mandlig bilist sandsynligvis har overset, at den forankørende bil bremsede ned for at foretage et sving. Begge biler var på vej i østlig retning.

- Han er så kørt op bagi den forankørende, siger vagtchefen.

Den 75-årige kvinde, der førte den påkørte bil er blevet kørt til tjek på sygehuset - hun er umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade, lyder det fra vagtchefen.

Den mandlige bilist havde to 10-årige piger med i bilen. De er også alle tre kørt til tjek på sygehuset. Her er der ifølge Nordjyllands Politi heller ikke tale om livstruende skader.

En mandlig bilist overså tilsyneladende, at bilen foran bremsede ned. Foto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen
Uheldet medførte en del oprydningsarbejde og vejen blev spærret. Foto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

Politiet fik en anmeldelse om sammenstødet klokken 09.44, hvor både politi og ambulancer blev sendt til stedet.

Uheldet medførte en del oprydningsarbejde. Omkring klokken 11 var Halsvej igen åben for færdsel.

Mads Hessellund oplyser, at den 42-årige vil blive sigtet for ikke at have holdt den fornødne afstand og eventuelt for manglende agtpågivenhed.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden