Trafikuheld

Bilist overså vigepligt: Cyklist måtte omkring hospital til tjek

Kvinde kom lettere til skade ved uheld i morgentrafikken

Arkivfoto
Arkivfoto

AALBORG: En kvindelig cyklist måtte mandag morgen en tur omkring Aalborg Universitetshospital til et tjek for sine skader efter et færdselsuheld ved krydste Ny Kærvej-Hattemagervej i Aalborg.

Det oplyser vagtchef Mads Hessellund, Nordjyllands Politi.

- Hun er kun kommet lettere til skade, men blev for en sikkerheds skyld kørt omkring hospitalet til tjek, forklarer vagtchefen, der fortæller, at der er tale om en vigepligtsforseelse, hvor bilisten ikke overholdt sin vigepligt og derfor ramte cyklisten.

Han har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om de impliceredes alder og andre data.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden