Coronavirus

Biskop smittet med corona - det kan være sket ved bispevielse i Aalborg

Mindst syv ud af 82 deltagere testet positive efter arrangementet i søndags

Thomas Reinholdt Rasmussen var ikke smittet op til bispevielsen, men er muligvis blevet det ved selve arrangementet, der skulle have haft deltagelse af hendes majestæt Dronning Margrethe. Foto: Henrik Louis <i>Foto:Henrik Simonsen</i>

Thomas Reinholdt Rasmussen var ikke smittet op til bispevielsen, men er muligvis blevet det ved selve arrangementet, der skulle have haft deltagelse af hendes majestæt Dronning Margrethe. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen

AABORG:Minimum syv ud af 82 deltagere er testet positive for Covid-19 efter at have deltaget i bispevielsen i Aalborg, søndag den 12. december.

Stiftskontorchef i Aalborg Stift, Helle Hindsholm, er dybt ærgerlig, men understreger samtidig:

- Vi ved ikke, om der er en sammenhæng mellem de i alt syv tilfælde, som vi er bekendt med, ligesom vi heller ikke ved, om de kan henføres til gudstjenesten, siger hun i en pressemeddelelse.

Det var en nedskaleret version af bispevielsen, der blev afholdt, fordi hovedpersonen, biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, op til arrangementet selv var nærkontakt til en Corona-smittet.

Arrangementet med oprindeligt 450 gæster blev nedskaleret til 82 deltagere, da man risikerede at skulle aflyse det hele i 11. time, hvis biskoppen blev testet positiv. Alle tests viste dog, at han ikke havde Covid19 inden bispevielsen.

En af de oprindelige 450 gæster var hendes majestæt Dronning Margrethe, og det var måske godt nok, at der skete en nedskalering. Så undgik majestæten da at blive smittet i denne omgang.

Biskoppen er én af de syv deltagere ved bispevielsen, som nu er testet positive for Covid19. Det vides dog ikke, om han er blevet smittet ved bispevielsen eller senere. Alle inviterede deltagere i bispevielsen er underrettet om smittetilfældene.

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen er ærgerlig over situationen.

- Jeg er selvfølgelig virkelig ærgerlig over, at syv deltagere, inklusiv mig selv, muligvis er blevet smittet med Covid19 til bispevielsen. Det er en træls besked at skulle melde ud, men samtidig er det også et udtryk for, at smitten i samfundet generelt er meget høj, siger biskoppen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden