Ildebrand

Blev fundet i røgfyldt hus: Fik et ildebefindende under madlavningen

Hjemmehjælper fandt ældre kvinde på køkkengulvet

Foto: Jan Pedersen
Foto: Jan Pedersen

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:29

AALBORG: Lørdag aften fandt en hjemmehjælper en ældre kvinde, som lå på køkkengulvet i sit hjem i Esbjergparken i Aalborg

Den ældre kvinde havde efter alt at dømme fået et ildebefindende.

Vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi fortæller, at der blev slået alarm til Nordjyllands Beredskab, da der blev konstateret røg i hjemmet.

- Kvinden har sandsynligvis været ved at lave mad, da hun blev syg. Der var ikke ild på stedet, men der var os fra den gryde, hun har været ved at lave mad i. Derfor var der røgudvikling, oplyser vagtchefen.

Foto: Jan Pedersen

Alarmen lød kl. 19.53, og Nordjyllands Beredskabs indsatsleder Anders Brosbøl fortæller, at beredskabet mødte en særdeles kraftig røgos, da de ankom til stedet.

- Det var i en grad, så vi troede, der var brand. Røgen havde bredt sig til hele huset, konstaterer han.

Den ældre kvinde blev kørt til skadestuen.

- Vi har ventileret godt, og skadeservice er nu sat på sagen sammen med kvindens søn, som også er kommet til stede, siger indsatslederen.

Foto: Jan Pedersen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden