Tre kørt på skadestuen efter brand i lejlighed
Branden blev anmeldt af beboerne i lejligheden - et par i 50'erne
Opdateret kl. 07:40
Beredskabet i Aalborg har natten til torsdag været til en brand på Lindholm Søpark i Nørresundby.
Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Torben Arendrup.
Branden var i en lejlighed på tredje sal og blev anmeldt lidt før klokken 02 af beboerne i lejligheden - en mand og en kvinde i 50'erne.
Branden udviklede en del røg, og den mandelige beboer i lejligheden samt et par, der bor i lejligheden over branden, er blevet kørt på sygehuset til undersøgelse for røgforgiftning.
- Det har ikke været nødvendigt at evakuere folk i området - hvor mange lå og sov - men der var en del røg blandt andet på svalegangen. Derfor er de tre personer kørt til undersøgelse, siger Torben Arendrup.
Hvad, der er årsagen til branden, er uklart, fortæller Torben Arendrup.
- Det har vi ikke kunne få noget klart svar på, og derfor skal vi foretage en del afhøringer og undersøgelser i lejligheden, før vi nøjagtigt ved, hvad der er årsagen, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.