Brand i nedslidt erhvervsbygning

Mandag eftermiddag gik der ild i en bygning på Søvangen i Nørresundby

Beredskabet rykkede ud mandag eftermiddag.  <i>Nicolas Cho Meier</i>

Beredskabet rykkede ud mandag eftermiddag.  Nicolas Cho Meier

NØRRESUNDBY:Nordjyllands Beredskab måtte mandag sent på eftermiddagen rykke ud til en forfalden ejendom på Søvangen i Nørresundby. Det oplyser indsatsleder Niels Eltzholtz fra Nordjyllands Beredskab. 

Da brandfolkene nåede frem, kunne de konstatere, at der var gået ild i en sofa, og ilden havde fået fat i bunden af nogle spær i loftet.

- Det er en gammel og forladt bygning, som er medtaget af hærværk. Den står i forvejen uden døre og vinduer, fortæller indsatslederen.

Beredskabet fik hurtigt styr på branden og fik luftet det resterende røg ud af bygningen. 

Ejendommen, som ligger på et område lige ud til Limfjorden, står tom, og det er nu op til politiets teknikere at finde ud af, hvordan sofaen er brudt i brand. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.