Ildebrand

Brand i solcenter: Politiet tror, den er påsat

Der er set to personer løbe fra stedet. Politiet efterlyser vidner

Solcentret er kraftigt skadet af røg og sod. - Det er helt sort, siger indsatsleder Frank Winther.
Solcentret er kraftigt skadet af røg og sod. - Det er helt sort, siger indsatsleder Frank Winther. Foto: Bo Lehm

Opdateret kl. 21:44

Tirsdag aften rykkede Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi ud til brand i et solcenter på Klarupvej i Klarup.

Der var gået ild i noget papir i en skraldespand i en af solkabinerne.

- Der er masser af plastic i sådan et solcenter, så det udviklede en voldsom tyk, sort røg, siger Frank Winther, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.

Solcenteret på Klarupvej i Klarup, er bygget sammen med en Meny-butik, hvor der begyndte at række røg ind i butikken. Foto: Bo Lehm

- Der var ild, men det værste var røgen, uddyber han.

Solcenteret i Klarup er bygget sammen med et Meny-supermarked, og røgen begyndte at trække ind i butikken igennem ventilationsanlægget.

- Vi bad kunderne om, at holde sig væk fra den bagerste del af butikken, indtil vi fik slukket ventilationsanlægget og stoppet spredningen, siger Frank Winther.

Hos Nordjyllands Politi tror man, at branden kan være påsat. 

Det fortæller vagtchef Ole Buus.

- Vidner har set to unge mænd løbe fra stedet, lige da branden begyndte, siger han.

Vagtchefen fortæller, at politiet har tilkaldt brandteknikere, der har været i solcentret hele tirsdag aften og formentlig også vil være der en del af onsdag.

- De skal hjælpe med at fastslå brandårsagen, og vores egne patruljer har været i området for at opsøge videooptagelser og eventuelle vidner, siger Ole Buus.

- Men vi er meget interesseret i at høre fra andre vidner, hvis nogen har set noget omkring solcenteret, siger han.

Der var tre personer i solcenteret, da branden begyndte, men de kom hurtigt ud derfra.

Solcenteret er til gengæld voldsomt skadet af røg og sod, fortæller beredskabets indsatsleder.

- Der er helt sort derinde, siger Frank Winther.

Politiet var også tilstede med flere patruljer ved solcenteret på Klarupvej. Det bliver deres opgave, at fastslå brandårsagen. Foto: Bo Lehm

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden