Brand

Brand ved stor virksomhed i nat - flere stationer tilkaldt

Branden kunne have været endt meget større

Meldingen om branden kom omkring midnat.
Meldingen om branden kom omkring midnat. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Opdateret kl. 06:58

Man kunne se flammerne på afstand, da der omkring midnat udbrød brand ved Mollerup Mølle på Møllevang i Nykøbing Mors.

- Det er en ret stor foderstofvirksomhed, der blandt andet producerer træpiller, foder og gødning, fortæller vagtchef Jeppe Holgersen fra Midt- og Vestjyllands politi.

- Derfor var der også frygt for, at ilden ville sprede sig til andre bygninger, fortsætter han.

Men heldigvis begrænsede ilden sig til et udendørs transportbånd.

Mandskab fra flere brandstationer blev tilkaldt, og at beredskabet var hurtigt fremme, er i følge Jeppe Holgersen årsag til, at man fik forhindret det, han kalder en stor indsats.

- Man frygtede, det kunne blive en stor og voldsom brand, siger han.

Lidt efter klokken 2 skrev Nordjyllands politi på mediet X, at branden på Møllevang var under kontrol, og at man fortsat arbejdede på stedet med at kontrollere for spredning samt efterslukning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden