Brandstifter satte ild til bil hos autoværksted og forsøgte at antænde endnu en bil
Bil udbrændt efter forsætlig brandstiftelse i Vestbjerg
Opdateret kl. 10:58
VESTBJERG: Et autoværksted i Vestbjerg i den nordlige del af Aalborg Kommune blev sent lørdag ramt af ildebrand.
Det var hos Lindstrøm Biler på Mejlstedvej, oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi Bruno Brix.
- Det skete klokken 23.29, hvor en bil udbrændte, og så var der rettet an til at forsøge at antænde endnu en bil med en brandbar væske. Derfor efterforskes sagen som forsætlig brandstiftelse, siger Bruno Brix.
En tredje bil på adressen blev skadet af ilden fra den bil, der udbrændte.
I december opstod der også ildebrand hos Lindstrøm Biler:
Det vides endnu ikke, om der er en sammenhæng mellem de to sager.
Ingen personer kom noget til ved ildebranden lørdag aften, og ilden bredte sig ikke til bygninger.
- Vi har endnu ingen anholdte, fortæller Bruno Brix. Nordjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner på telefon 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.