Brandvarmt allerede før pølsen kom frem
Der gik ild i ny gasgrill på altan ved lejlighed på 2. sal
AALBORG: Et yngre par nåede søndag aften aldrig at grille de pølser, de skulle have til aftensmad.
Allerede før pølserne blev lagt på risten, blev den nyindkøbte gasgrill langt mere brandvarm, end det var meningen.
Gasgrillen stod på altanen til parrets lejlighed på 2. sal i Egeparken i Aalborg.
- Der var en revne i selve slangen, som der sivede gas ud af, og så gik der ild det. Det er ellers en forholdsvis ny gasgrill, så de har et mellemværende med det sted, den er købt, siger indsatsleder Søren Korsgaard fra Nordjyllands Beredskab.
Alarmen indløb kl. 17.20, og beredskabet var så hurtigt fremme, at de kunne nå at slukke ilden med nogle grydefulde vand, de tappede fra lejlighedens køkken.
- Vi reddede både grillpølser og grill. Der var optræk til lidt panik, og det er klart, når der pludselig er ild, og gasflasken også begyndte at smelte, men alt blev fanget i tide. Gasflasken er blevet kølet ned, og den kan faktisk godt bruges igen. Vi har monteret gassen igen, så i princippet kan de bare gå i gang igen. Men mon ikke de kommer på panden, siger Søren Korsgaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.