Aalborg under forandring

Cathrine og Louise dykker ned i Aalborgs identitet

Efter år med kæmpe udvikling af byen, er det blevet tid til eftertanke. Aalborg Kommune har ansat to sociologer til at kortlægge bydelenes identitet og behov

- Det er meget stereotypt, men når vi møder nye mennesker, spørger vi som det første, hvad de laver, og hvor de bor. Derudfra danner vi os et billede af, hvem de er. Det siger noget om, hvor stor betydning og identitet, vi tillægger bydele, siger Louise Kveiborg Ladefoged. Foto: Martin Damgård

- Det er meget stereotypt, men når vi møder nye mennesker, spørger vi som det første, hvad de laver, og hvor de bor. Derudfra danner vi os et billede af, hvem de er. Det siger noget om, hvor stor betydning og identitet, vi tillægger bydele, siger Louise Kveiborg Ladefoged. Foto: Martin Damgård

AALBORG:En by er ikke bare en by. Hvert område i den store organisme, der udgør Aalborg, har sin helt egen særlige sammensætning af borgere, og det stiller krav til dens indretning med butikker, spisesteder og boligtyper.

Kigger man fx på Vestbyen bruger de lokale på tværs af alder i høj grad deres grønne områder og pladser aktivt, viser en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle beboerne i bydelen. Når det kommer til at dyrke fællesskaber i foreninger og fællesskaber lokalt, så involverer folk under 30 år sig i langt mindre grad.

Og hvorfor er det nu interessant?

Det er det, fordi det handler om at skabe de bedst mulige kvarterer og bydele. I sådan en proces er der dog også udfordringer.

Louise Kveiborg Ladefoged, 40 år, er uddannet sociolog ved AAU i 2018 og er specialiseret i bysociologi. Hun er tilflytter og bor med sin mand i Aalborg. Foto: Martin Damgaard

Louise Kveiborg Ladefoged, 40 år, er uddannet sociolog ved AAU i 2018 og er specialiseret i bysociologi. Hun er tilflytter og bor med sin mand i Aalborg. Foto: Martin Damgaard

I Vestbyen er 56% af beboerne mellem 17 og 35 år. En stor del af dem er studerende og måske tilflyttere til byen, og mange flytter videre, når de er færdige med at læse, siger Louise Kveiborg Ladefoged, sociolog ved Aalborg Kommune, der har udviklingen af Vestbyen som et dagligt arbejdsområde.

- Det er vigtigt, at der er social bæredygtighed og sammenhængskraft. Der skal være nogen, der bærer historien i bydelen videre på sigt, så den bliver en bydel, hvor borgerne har en stærk tilknytning og investerer sig selv, siger hun.

- Og det kan man jo opnå ved at sørge for, at der er boliger, der appellerer til mange forskellige mennesker og aldersgrupper. Det gælder ikke kun for Vestbyen, men for hele kommunen.

- Da jeg flyttede til Aalborg, kendte jeg ikke noget til byen, men jo fandt hurtigt ud af at bydelene har hver sin identitet og fortælling – og det med identiteten har en stor betydning, både for beboerne og i vores arbejde, siger Louise Kveiborg Ladefoged. Foto: Martin Damgård

- Da jeg flyttede til Aalborg, kendte jeg ikke noget til byen, men jo fandt hurtigt ud af at bydelene har hver sin identitet og fortælling – og det med identiteten har en stor betydning, både for beboerne og i vores arbejde, siger Louise Kveiborg Ladefoged. Foto: Martin Damgård

- Vi skal have fingrene i mulden

På døren over Louise Kveiborg Ladefoged og Cathrine Borgs kontor står der ’socioloungen’, og på fællesmøder i By- og Landskabsforvaltningen bliver der refereret til dem som ’sociologerne’.

I København har man længe brugt sociologer til at fortolke på byens data, der har man en mindre analyseenhed. I Aalborg er det endnu nyt. Det er to år siden, at Louise Kveiborg Ladefoged og Cathrine Borg blev ansat, og de føler sig efterhånden hjemme i glasbyggeriet på Stigsborg Brygge.

- Vi har lært sindssygt meget af vores kollegaer. Jeg kendte ikke meget til Planloven og LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand – red.) griner Cathrine Borg, der efterhånden har fået større kendskab til det.

- Vores kollegaer har også lige skullet lure, hvad det nu er, sådan et par sociologer kan. Men de kommer nu og stikker hovedet ind for at få et bysociologisk perspektiv på de projekter, de sidder med. Det er jo stadig det samme data, der arbejdes med, vi læser det bare med andre briller på som et supplement, fortæller Louise Kveiborg Ladefoged.

Cathrine Borg, 36 år, er uddannet sociolog ved AAU i 2010 og har lavet en ph.d. på Institut for planlægning om bosætningsmønstre ud fra et mobilitetsperspektiv. Hun bor i Gug med sin mand og tre børn. Foto: Martin Damgård

Cathrine Borg, 36 år, er uddannet sociolog ved AAU i 2010 og har lavet en ph.d. på Institut for planlægning om bosætningsmønstre ud fra et mobilitetsperspektiv. Hun bor i Gug med sin mand og tre børn. Foto: Martin Damgård

Noget af det, hun har arbejdet med, er måden hvorpå man indhenter den viden, man skal træffe beslutninger på baggrund af. Mange unge har en travl hverdag og dukker sjældent op til borgermøder, til gengæld er de tilbøjelige til at besvare et spørgeskema, hvis det tikker ind i deres indbakke, og de kan udfylde det i frokostpausen.

- Det er en måde at få fingrene mere ned i mulden på, siger Louise Kveiborg Ladefoged, der understreger, at spørgeskemaer ikke er en erstatning for borgermøder.

- Men det betyder meget, at vi også hører fra dem, der ikke møder op, men som udgør en stor del af befolkningsgruppen.

icon

Udfordringen er, at vi ikke bare kan sige, at bevarer vi dette torv, så har vi bevaret en bydels identitet. Det er mere kompliceret end det.

Cathrine Borg, sociolog

Tid til eftertanke

Ved det andet skrivebord i Socioloungen arbejder Cathrine Borg med den overordnede strategiske udvikling af kommunen. Her ser hun bl.a. på, hvilke aldersgrupper, der vokser mest, og hvilke behov det medfører for byudviklingen. Gruppen, der vokser næstmest efter ældre, er børn mellem 0 og 5 år. Det betyder bl.a., at der skal planlægges nye børnehaver, familieboliger og legepladser, men hvor?

- Vi har jo ikke en krystalkugle, men vi kan bidrage med viden om befolkningen i de enkelte byer og bydele, og vi lægger stor vægt på at, at beslutninger træffes på baggrund af data, fortæller Cathrine Borg, der i sit arbejde med planstrategien bryder kommunen ned i mindre dele.

- Det er vigtigt at udvikle hver by og bydel tro imod tro imod den kontekst og den bykvalitet, den har. Det handler om at finde frem til dens 'identitet' - et rigtigt sociolog-ord, ha ha.

Ikke desto mindre er identitet en stor del af hendes fokus.

- Det sted, vi bor, er nærmest et visitkort, vi læser en masse ind i det. Udfordringen er, at vi ikke bare kan sige, at bevarer vi dette torv, så har vi bevaret en bydels identitet. Det er mere kompliceret end det, men her er indgående viden om brugen af byen jo enormt vigtig. Og det, vi kan se på, er, hvordan folk bruger de offentlige rum og faciliteter. Hvad er det, de føler sig knyttet til i det enkelte område? Hvordan identificerer man sig med sin by eller bydel, fortæller Cathrine Borg, der opererer med tre dimensioner, når hun undersøger kommunens byer og bydele.

En fysisk i form af infrastrukturen og bygninger, en symbolsk der knytter sig til bydelens fortælling eller identitet, og en social der handler omområdernes organisering med forskellige funktioner, byrum og mødesteder.

Cathrine Borg og Louise Ladefoged arbejder med at få de bløde perspektiver ind i noget, der er meget konkret, nemlig planen for den fysiske udvikling af kommunen. Foto: Martin Damgård

Cathrine Borg og Louise Ladefoged arbejder med at få de bløde perspektiver ind i noget, der er meget konkret, nemlig planen for den fysiske udvikling af kommunen. Foto: Martin Damgård

- Kigger vi historisk på det, har vi været igennem en eksplosiv vækst i byudviklingen. Nu har tempoet forandret sig, og det giver tid til eftertanke om, hvad vi vil fremadrettet, siger Cathrine Borg.

Og netop indsatsen med at ansætte sociologer kan ses som et tegn på, at Aalborg i dag griber byudviklingen anderledes an.

- Lige nu handler den strategiske udvikling af kommunen både om fortsat at tiltrække og fastholde borgere i de enkelte bydele, og kvalitet har altid været et godt middel. Men det er jo forskelligt fra bydel til bydel, hvad kvalitet er, siger hun.

Louise Kveiborg Ladefoged nikker.

- Mange borgere efterlyser lige nu, at vi dyrker mere identitet og fastholdelse af det gamle. Det kan være en reaktion på den hurtige udvikling, at man bliver nostalgisk, når noget går stærkt.

Foto: Martin Damgård

Foto: Martin Damgård

Fylder nostalgi meget, når I taler med folk?

- Vi hører det ofte, blandt andet fra beboerne i Vestbyen på tværs af aldersgrupper. Flere pointerer, at den identitet og historik, der er, er vigtig at bevare, og de følelser kan vi jo tage med videre i arbejdet med udviklingen af bydelene, siger Louise Kveiborg Ladefoged.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.