Musik

Niarn er blevet far igen - det skal barnet hedde

Akacia har fået en lillesøster

Niarn.
Niarn. Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret kl. 16:14

I musikverdenen kender kunstnerne udtrykket "den svære toer", men forhåbentlig går det anderledes let, når det gælder familie-forøgelse.

I det sene efterår kom det frem, at den nordjyske rapper Niarn - der oprindeligt er fra Gug - skulle var far igen.

Det skete, da Niarns ti-årige datter - Akacia - ved en koncert i Amager Bio fra scenekanten kunne fortælle, at hun skulle være storesøster.

Og nu er det en realitet.

Niarn - med det borgerlige navn Niels Roos - er blevet far igen sammen med hustruen Asal, afslører han på Instagram.

Her fremgår det også, at der er tale om en pige, der skal hedde Esther.

Niarn har tidligere måtte aflyse koncerter, fordi han var nyresyg, men i 2024 fik han en nyretransplantation.

Og han må siges at være at være tilbage i storform med både koncerter, podcast-optrædener med Geo - og nu familieforøgelse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden