Derfor var redningshelikopteren i aktion søndag

Sejler kom til skade og skulle hjælpes i land

Redningshelikopteren i aktion søndag. <i>Foto: Thomas Lee Christensen</i>

Redningshelikopteren i aktion søndag. Foto: Thomas Lee Christensen

AALBORG:Mange spærrede øjnene op, da en redningshelikopter søndag formiddag fløj meget lavt over Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby.

Samtidigt var politi og beredskabet rykket ud, så der var masser af blå blink på havnekajen.

Det skulle vise sig, at en sejler var kommet til skade.

 - Vedkommende var faldet på et sejlskib og skulle hjælpes i land, fortæller vagtchef Mads Hessellund.

Sejleren blev ikke hentet op i helikopteren men sejlet med redningsbåd ind til kajen og herfra fragtet til skadestuen. Politiet havde søndag eftermiddag ikke yderligere oplysninger om vedkommendes tilstand.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.