Rottebekæmpelse

Døde rotter flød rundt i lystbådehavn i Aalborg

Flere døde rotter er spottet i Skudehavnen både onsdag og torsdag

Rotterne er formentlig skyllet ud af kloakken efter et større regnvejr. Foto: Henrik Bo
Rotterne er formentlig skyllet ud af kloakken efter et større regnvejr. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret 09. maj 2022 kl. 14:24

AALBORG: Onsdag og torsdag er en større mængde døde rotter set i Skudehavnen i Aalborg.

Onsdag morgen, hvor der først blev spottet en 15-20 døde rotter i vandet, blev kommunen kontaktet, som sendte rottefængere afsted for at samle dem ind.

Det fortæller havnemester for Vestre Baadelaug, Esben Juul Knøss.

Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Havnemesteren tror, at de døde rotter i vandoverfladen skyldes det større regnskyl, der ramte byen forleden.

- Så er de blevet fanget et eller andet sted i kloakkerne, de stakkels dyr. Så er de druknet og følger med vandet ud på et tidspunkt.

Rottefængerne lånte en lille båd og fik samlet dem ind onsdag formiddag.

- Det var ikke noget dramatisk ved det, andet end der lå nogle døde dyr og flød selvfølgelig.

Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Torsdag har Nordjyskes fotograf dog kunnet se yderligere fem rotter, der ligger døde i vandoverfladen i Skudehavnen ud for Limfjordsværket.

Det kan skyldes, de har brugt længere tid på at gasse op, og dermed flyde op til overfladen.

Læs også

Forsiden