Aalborg

Efter bøvl og kaos: Nu kan du snart købe billet til Nibe Festival

Du skal ikke vente længe, før du kan købe din billet til næste års festival

De tekniske problemer er løst, og nu kan du snart købe billetter til næste års Nibe Festival.
De tekniske problemer er løst, og nu kan du snart købe billetter til næste års Nibe Festival. Arkivfoto: Martin Damgård

AALBORG: Nu lysner det for dig, der gerne vil have fingre i de første billetter til næste års Nibe Festival i Skalskoven. 

Den positive besked kommer efter, det søndag gik helt galt, da billetsalget åbnede, og festivalens hjemmeside gik ned på grund af stort pres. 

Festivalen har oplevet stor interesse på sin hjemmeside og sociale medier siden i torsdags, hvor man breakede, at The Minds of 99 bliver et af hovednavnene. PR-foto

De tekniske problemer fik festivalen til at lukke helt for salget, men nu sker der noget.

- Efter to møder med vores udbyder, har vi nu fundet en løsning på de tekniske problemer, og det betyder, at vi åbner for salget af partoutbilletter på torsdag (6. oktober, red.) klokken 15,  siger festivalleder Peter Møller Madsen, der ikke lægger skjul på sin frustration over forløbet, som han beklager.

- Men nu kigger vi fremad, og vi er glade for den store interesse, der allerede har været for at købe billetter.

Peter Møller Madsen fortæller i den forbindelse, at festivalen har oplevet en meget stor opmærksomhed på både hjemmesiden og sociale medier siden i torsdags, hvor man breakede, at The Minds of 99 bliver et af hovednavnene.

Peter Møller Madsen er både glad og lettet over, at der nu er fundet en løsning på det billetkaos, mange blev mødt af i søndags, da festivalens hjemmeside brød sammen. Arkivfoto: Bente Poder

Udfordringerne med at købe partoutbilletter ændrer ikke på, at salget af dagsbilletter går i gang som planlagt på søndag, 9. oktober. 

Nibe Festival 2023 finder sted i Skalskoven fra 28. juni til 1. juli.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden