Efter fund ved Limfjorden: - Området bør spærres af

Gamle eternitplader, formentlig fyldt med asbest, ligger og forgår langs fjordkanten vest for Aalborg. Overlæge vil have området spærret af

Knap 800 meter vest for Rensningsanlæg Vest kan man ved lavvande se en større mængde gamle, smuldrende eternitplader langs fjordkanten. Foto: Thomas Lee Christensen

Knap 800 meter vest for Rensningsanlæg Vest kan man ved lavvande se en større mængde gamle, smuldrende eternitplader langs fjordkanten. Foto: Thomas Lee Christensen

AALBORG:Det er fortidens synder, der rammer, 45 år efter Aalborg Kommune i 1976 søgte om tilladelse til at lave et deponi langs fjorden. Et deponi til affald fra eternitfabrikken.

Går man en tur på området langs fjorden i dag, kan man ved lavvande se en større mængde eternitplader, der ligger og forgår i vandkanten. En situation, der bestemt ikke er hensigtsmæssig ifølge Jakob Hjort Bønløkke, der er forskningsansvarlig overlæge på arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

- Hvis det er asbestholdige eternitplader, er det stærkt kritisabelt og ulovligt, og det bidrager også til en lille øget sundhedsrisiko for folk i området.

Grafik:

Et levn fra en anden tid

Eternitpladerne ligger lige ud for et større deponi, der blev lavet tilbage i 1970’erne.

I 1976 ansøgte Aalborg Kommune om tilladelse til at bygge en dæmning, så man fik et nyt landområde, man så kunne fylde op med affald fra Dansk Eternit-Fabrik og evt. supplere med ”rent byggeaffald” fra kommunen selv.

Affaldet fra Dansk Eternit-Fabrik blev deponeret i et inddæmmet område på gammel fjordbund. Luftfotos: Flyfotoarkivet/Geonord. Grafik: Christian Made Hagelskjær

Kommunen fik tilladelse af både det daværende amt og ministeriet for offentlige arbejder til projektet.

Ifølge de gamle dokumenter, ville arbejdet tage to år med omkring 20 læs affald pr. døgn i hverdagene. Affaldet skulle ifølge de gamle ansøgninger bestå af ca. 55 procent Siporex, ca. 35 procent eternit og ca. 10 procent diverse. Diverse dækker over brugt emballage, papir og plastik, samt støv fra opfejning foretaget indendørs og udendørs.

Affaldet blev deponeret på området, uden bundmembran, og overdækket med muldjord, der blev tilsået med græs. På den måde kunne området bruges rekreativt efterfølgende.

Formentlig i god tro

På det her tidspunkt i midt-slut 70’erne vidste man godt, at asbest var farligt for dem, der arbejdede med det til dagligt. Men hvor farligt, det egentlig er, blev først alment kendt senere.

Det fortæller Kurt Jacobsen, der er professor på CBS, og som blandt andet har forsket i erhvervshistorie og beskyttelse af arbejdere. I 2012 udgav han bogen ”Asbest. Magisk mineral og dræberstøv. Asbestskandalen på Dansk Eternit-Fabrik”, der netop handler om håndteringen af asbest og dens konsekvenser.

Der er på området her vest for rensningsanlægget, at der sidst i 1970'erne blev gravet store mængder affald ned fra eternitfabrikken. Foto: Martin Damgård

Der er på området her vest for rensningsanlægget, at der sidst i 1970'erne blev gravet store mængder affald ned fra eternitfabrikken. Foto: Martin Damgård

I dag ved man, at asbest også er farligt, uden man nødvendigvis har stået i en produktionshal i flere år. Fibrene fra asbest kan nemlig føre til lungehindekræft, en sygdom der viser sig mange år efter, man har været udsat for asbest. Faktisk er der stadig en overrepræsentation af lungehindekræfttilfælde i Nordjylland i forhold til resten af landet på grund af eternitfabrikkens placering i Aalborg.

Men tilbage i 1970’erne var den almene viden kun, at asbest var farligt for arbejderne, der kunne få asbestose og lungekræft.

- På den måde var der slet ikke den viden i almenheden om, hvor farligt det egentlig var. Det blev holdt skjult for offentligheden af fabrikken og de læger i Arbejdstilsynet og i Aalborg, som var involveret i tilsynet med fabrikken, fortæller Kurt Jacobsen.

Han tror, myndighederne, der gav tilladelserne i 1976 og 1977, gjorde det i god tro.

- De myndigheder, der gav den tilladelse, de har garanteret ikke vidst det. De har måske vidst, det var farligt, hvis det støvede meget, og man rendte rundt i det meget længe. De har formodentlig troet, at når det kom derud og blev gravet ned, så var det ikke farligt. Man ville ikke gøre det i dag, med den viden vi har nu.

Dukkede pludseligt op igen

Som årene gik, har de fleste formentlig glemt alt om den nedgravede asbest vest for Aalborg. Det var i hvert fald en overraskelse, der ventede i jorden, da en helikopterlandingsplads skulle etableres på området i 2015.

Nordjyske har fået aktindsigt i et notat, Rambøll har sendt til Aalborg Kommune om fundet. Her skriver firmaet, at de under arbejdet fandt gamle tagplader og poser, der stod "asbestos" på. Rambøll tog tre prøver af byggematerialet, og der blev fundet asbest i alle tre.

Omkring 300 tons asbestholdigt materiale blev kørt til deponi – men de store mængder asbest og andet affald fra eternitfabrikken ligger der endnu.

Da man under byggeriet af helikopterlandingspladsen opdagede, hvad der lå i jorden, blev pladsen indhegnet og arbejdet indstillet indtil man havde resultaterne fra de tre prøver. Det skriver Rambøll i sit notat til Aalborg Kommune. Foto: Rambøll

Da man under byggeriet af helikopterlandingspladsen opdagede, hvad der lå i jorden, blev pladsen indhegnet og arbejdet indstillet indtil man havde resultaterne fra de tre prøver. Det skriver Rambøll i sit notat til Aalborg Kommune. Foto: Rambøll

I sit notat til kommunen skriver Rambøll:

- Der foretages alene afgravning i det omfang det er anlægsteknisk nødvendigt, der forventes således efterladt asbestholdigt affald under pladsen.

Ifølge Region Nordjylland, der bestilte byggeriet, vidste de ikke jorden var forurenet med asbest, inden byggeriet gik i gang.

Omkring 300 tons asbestholdigt materiale måtte køres til deponi i 2015. Ifølge den gamle ansøgning fra 1976 består affaldet i området af Siporex, der er en slags letbeton, eternit og emballage. Kommunen søgte derudover om tilladelse til at supplere opfyldning med ”rent bygningsaffald”. Foto: Rambøll

Omkring 300 tons asbestholdigt materiale måtte køres til deponi i 2015. Ifølge den gamle ansøgning fra 1976 består affaldet i området af Siporex, der er en slags letbeton, eternit og emballage. Kommunen søgte derudover om tilladelse til at supplere opfyldning med ”rent bygningsaffald”. Foto: Rambøll

Eternitpladerne igen i fokus

Nu, seks år senere, er de gamle asbestholdige eternitplader igen blevet et emne i området. På de sociale medier florerer der billeder af eternitplader i vandkanten, og ifølge lokale, som Nordjyske har talt med, har de ligget der i årevis.

Den forskningsansvarlige overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Jakob Hjort Bønløkke, har ikke selv set pladerne i området, men set flere af de billeder, Nordjyske har taget derude.

- Det er stærkt kritisabelt. Det er mig bekendt også ulovligt, hvis det er asbestholdigt. Det kan man ikke se, men det må man formode, siger han, og uddyber:

- Jeg synes, indtil det er undersøgt nærmere, at kommunen bør spærre området af. Hvis det er dem, der har ansvaret for det.

Asbest blev forbudt i midten af 1980’erne. Men deponiet langs fjorden blev fyldt op i slutningen af 1970’erne, hvor asbest stadig var en del af eternitproduktionen. Foto: Thomas Lee Christensen

Asbest blev forbudt i midten af 1980’erne. Men deponiet langs fjorden blev fyldt op i slutningen af 1970’erne, hvor asbest stadig var en del af eternitproduktionen. Foto: Thomas Lee Christensen

Afspærringen skal ske, forklarer overlægen, for at undgå, uvidende folk går ned og tager fat i pladerne, eller børn står og hopper på pladerne, så de knækker, og man risikerer de sundhedsskadelige fibre frigives til luften.

- Hvis det reelt er sådan, at der her er et område, hvor der over længere tid konstant ligger smuldrende, gamle, asbestholdige eternitplader, så kan det ikke undgå i tørt vejr med blæst, og når vandet ikke dækker dem, at frigive asbest - også til luften. Og så bliver det et lille ekstra bidrag til de asbestfibre, der er i luften.

Ville vælge et andet sted til gåture

Der er dog ingen grund til panik, hvis du selv har været forbi engang og set pladerne. Over alt i Danmark er der gammel eternit og asbest, der smådrysser fibre ud i luften. Så risikoen ved eternitpladerne skal ses i den sammenhæng, at de bare bidrager med flere af de sundhedsskadelige fibre til luften.

- Det er ude i fri luft og et sted, der ikke umiddelbart bor nogen i nærheden, så det er meget begrænset, hvad den ekstra risiko er for folk, der går forbi en gang i mellem. Den vil reelt kun være der i tørt vejr, og når pladerne ikke er dækket af vand. Men hvis der er folk, der færdes meget i området, og kommer der gennem en længere årrække, så kan det ikke undgås, det giver et lille ekstra bidrag til den risiko, forklarer overlægen.

- Der skal gøres noget ved det. Mig bekendt er det ulovligt at have det liggende fremme i miljøet. Det skal deponeres overdækket, siger overlæge Jakob Hjort Bønløkke.  Foto: Thomas Lee Christensen

- Der skal gøres noget ved det. Mig bekendt er det ulovligt at have det liggende fremme i miljøet. Det skal deponeres overdækket, siger overlæge Jakob Hjort Bønløkke. Foto: Thomas Lee Christensen

- Det er ikke farligt at gå forbi. Jeg ville ikke være bange for at gå forbi, og slet ikke i fugtigt vejr. Så det er ikke farligt på den måde. Det er ikke sådan, at fordi man har været der med sine børn, så skal man resten af sit liv være bange for, at vi alle får lungekræft. Det er stadig ekstremt usandsynligt. Det er ikke på den måde farligt for den enkelte at være der i kortere tid eller nogle få gange.

Ikke desto mindre ville overlægen vælge et andet sted at gå sine ture.

- Jeg ville ikke vælge det som et sted, hvor jeg regelmæssigt gik tur. Jeg kunne godt finde på at tage derud for at se det med mine egne øjne. Det ville jeg ikke være bange for. Men jeg ville vælge området fra til fordel for noget andet, sådan som det ser ud, hvis jeg kunne.

Kommunen vil undersøge sagen

Da Aalborg Kommune fik den endelige tilladelse til at deponere det asbestholdige affald i 1977, fik de også tilsynet med området. I ministeriets tilladelse, stod der desuden, at indfatningen, altså dæmningen, ud mod fjorden skulle vedligeholdes i en, efter kystinspektoratets skøn, god og forsvarlig stand.

Ifølge fungerende miljø- og energirådmand, Per Clausen (EL), er der ingen tvivl om, at området er kommunens ansvar. Han fortæller videre, at Miljø- og Energiforvaltningen ikke har hørt noget om problemer med asbest langs fjordkanten. Men nu vil kommunen se på sagen.

- Hvis der er noget asbest, der ligger frit fremme, som folk kan komme til, så tager vi ud, kigger på det og vurderer, hvad der skal gøres, fastslår han.

Nogle borgere har sat asbest-strimler op ved kysten for at gøre andre borgere, der går tur ved vandet, opmærksomme på de farlige plader. Foto: Thomas Lee Christensen

Nogle borgere har sat asbest-strimler op ved kysten for at gøre andre borgere, der går tur ved vandet, opmærksomme på de farlige plader. Foto: Thomas Lee Christensen

- Hvis det er et sted, der i forvejen er en autoriseret plads, så skal det i udgangspunktet tildækkes igen, så man har genetableret den beskyttelse af affaldet, som var betingelsen for at man kunne have pladsen. Alternativt, hvis det er et andet sted, så vil det mest sandsynlige være, at vi bortskaffer det.

Besigtigelsen af området og vurdering af, hvad der så skal ske, vil blive foretaget sammen med By- og Landskabsforvaltningen i starten af næste uge.

- Hvis der er tale om noget, vi ikke har løst hurtigt, fordi det tager tid at udføre, så vil man også foretage en vurdering af, om det ikke ville være mest forsvarligt at afspærre området. Det vil vi også tage stilling til i starten af næste uge.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.