Forurening

Efter kraftigt regnskyl: Olieforurening i havnen

Beredskabet tilkaldt efter grimt syn i Limfjorden

Oliefilmen bredte sig i havnen øst for Musikkens Hus i Aalborg. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Oliefilmen bredte sig i havnen øst for Musikkens Hus i Aalborg. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:13

AALBORG: Det kraftige regnskyl torsdag eftermiddag førte til, at olie løb ud i Limfjorden øst for Musikkens Hus i Aalborg.

Nordjyllands Beredskab blev tilkaldt kl. 16.14 og lagde en olieabsorberende "pølse" ud omkring det udløb, hvor olien kom fra. Olien løb ud sammen med overfladevand på grund af de store regnmængder, og en tynd "oliefilm" bredte sig ud i fjorden.

- Det fordamper hurtigt, siger indsatsleder Nils Eltzholtz fra Nordjyllands Beredskab.

- Vi har gjort det, vi kan gøre efter udslippet, oplyser han.

Og tilføjer, at man flere gange før har oplevet, at en tynd oliefilm breder sig ud i fjorden efter voldsomme regnskyl.

Aalborg Kommune skal nu prøve at finde ud af, hvor olien kommer fra. Det kan være olie, der er dryppet fra biler og derefter skyllet ud i fjorden, nævner indsatslederen.

Han ved ikke, hvor meget olie, der løb ud i Limfjorden torsdag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden