Flyulykke

Se video: Husker du den dramatiske dag, da rutineflyvning var millimeter fra stor katastrofe?

En nødlanding i 2007 var tæt på at ende i en stor katastrofe, da der var ild i både motor og vinge

Sådan så det ud, da SAS-flyet SK1209 i 2007 nødlandede i Aalborg Lufthavn. Arkivfoto: Lars Pauli
Sådan så det ud, da SAS-flyet SK1209 i 2007 nødlandede i Aalborg Lufthavn. Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret kl. 12:54

Tirsdag aften var beredskabet klokken 20:37 i højeste alarmberedskab, da der kom en melding om en mulig nødlanding i Aalborg Lufthavn.

Heldigvis kunne det Hercules-fly, der havde udsendt meldingen, selv lande, og ingen kom til skade.

Det er dog langt fra første gang, at fly nødlander i den nordjyske lufthavn, og ikke alle gange er der tale om udramatiske hændelser.

Den største ulykke, som Aalborg Lufthavn har oplevet, fandt sted i 2007.

Her skulle det have været en rutinemæssig flyvetur fra København til Aalborg med 69 passagerer og fire besætningsmedlemmer. Men 9. september 2007 endte det som alt andet end rutinemæssigt, da flyet SK1209 nødlandede i Aalborg Lufthavn.

Sådan så det ud under den dramatiske nødlanding:

Millimeter fra den store katastrofe

Meldingen lød på, at landingsstellet ikke ville låse sig fast, og derfor blev brandbiler, ambulancer, beredskab og politi tilkaldt.

Under selve landingen brød højre vinge i brand, men fordi udrykningskøretøjerne havde handlet hurtigt, nåede de at slukke ilden hurtigt.

Flyet, der var et to-propels indenrigsfly af mærket Dash-8 Q400, var tæt på at blive centrum i en stor katastrofe.

- Vi var over ilden med det samme, konstaterede beredskabsinspektør Peter Reinau fra Beredskabscenter Aalborg på dagen for ulykken for 14 år siden.

- Der var kraftig ild både i motoren og højre vinge og tyk sort røg, så der er ingen tvivl om, at det var et fly i største nødsituation. Det var millimeter fra den helt store katastrofe.

Ingen kom alvorligt til skade ved nødlandingen, men alligevel blev 11 passagerer kørt til hospitalet med snitsår og mulige piskesmæld.

Bolt fik skylden

Få dage efter nødlandingen måtte et Dash-8 Q400-fly i Tyskland nødlande, og derfor besluttede SAS, at ingen af deres fly af den slags måtte komme på vingerne, før begge ulykker var undersøgt i bund.

Ved havariundersøgelserne kom det frem, at den danske ulykke skyldes en bolt.

Den canadiske flyproducent garanterede ellers, at bolten skulle kunne holde til 22.000 landinger, men den gav op efter 14.000 landinger, lød meldingen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden