Efter tip: Politiet fandt 100 gram amfetamin
35-årig mand sigtes for for besiddelse af narko
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:22
AALBORG: Efter et tip foretog Nordjyllands Politi tirsdag en ransagning på en adresse i den østlige del af Aalborg Kommune. Tippet gik på, at der var narkotika på stedet, og det viste sig at være korrekt. Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
I forbindelse med ransagningen fandt Nordjyllands Politi 100 g amfetamin, og den 35-årige mandlige beboer på stedet blev sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191, der handler om besiddelse af ulovlige euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse.
Den 35-årige mand nægter forholdet.
Nordjyllands Politi skriver i pressemeddelelsen, at de efterforsker videre i sagen med henblik på at finde leverandør og aftagere til amfetaminen.