69-årig motorcyklist alvorligt kvæstet
Sammenstød spærrede Egensevej i længere tid
Opdateret 25. juni 2022 kl. 06:06
KLARUP: Egensevej blev fredag eftermiddag helt spærret af efter en trafikulykke ved Nørkæret.
En 69-årig mandlig motorcyklist er alvorligt kvæstet efter at have påkørt en bil, ifølge vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.
Politiet fik melding om ulykken ved 16.30-tiden.
Politiet oplyser på Twitter, at føreren af motorcyklen er bragt til Aalborg Universitetshospital. Manden er alvorligt kvæstet, og hans pårørende er underrettet.
En bilinspektør blev kaldt til stedet for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Politiet, redningsmandskabet og bilinspektøren var færdige på stedet omkring kl. 18.15, hvor vejen blev åbnet igen.
I løbet af natten til lørdag har det ikke været muligt for Nordjyllands Politi at få en status på mandens tilstand.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.