Ildebrand

Terrængående tankvogn tilkaldt: Røgudvikling på stort hede-område

Udrykning til hedeområde mellem Nibe og Løgstør

Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 14:14

Nordjyllands Beredskab rykkede lørdag ved middagstid ud til meldinger om røgudvikling i et større hedeområde ved Halkærsvej vest for Nibe.

Stationen i Løgstør rykkede blandt andet ud, og beredskabet oplyste på X, at man ville gennemgå arealet systematisk for at danne sig et overblik over situationen.

Foto: Lars Pauli

Området var så ufremkommeligt, at der måtte tilkaldes terrængående køretøjer.

- Vi fik en terrængående tankvogn herud. Der var ikke så meget ild, men det har været en besværlig opgave på grund af terrænet, lød det først på eftermiddagen fra indsatsleder Thomas Bach Sørensen.

Foruden røg var der også flammer nogle steder.

- Hvis det havde fået lov til at stå, så kunne det have udviklet sig, siger indsatslederen.

Beredskabet har gennemgået omkring et par kvadratkilometer for at sikre sig, at alt var slukket.

Foto: Lars Pauli

Indsatslederens bud på årsagen er, at det er planlagt hedeafbrænding for et par dage siden, som er blusset op igen.

Foto: Lars Pauli

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden