Elektronik satte hus i brand: Opdagede flammer midt om natten
Natten til mandag opstod der brand i et hus mellem Nibe og Aars
Om det var en mobiloplader eller en stikdåse, der var årsag til, at der opstod brand i et hus på Gunderstedvej mellem Nibe og Aars i nat, skal nu undersøges nærmere.
Hvad der ligger fast er dog, at der klokken 02.07 blev ringet 112, fordi der i huset var gået ild i noget elektronik, som havde sat et helt værelse i brand.
Det fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi.
Nordjyllands Beredskab nåede heldigvis frem og fik slukket flammerne, før de bredte sig til resten af huset.
Skaderne på huset blev begrænset til værelserne, og ingen personer kom noget til.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.