For det første skal vi styrke fællesskabet.Der har har de senere år været for meget fokus på forskellige tests og faglige resultater. Lærerene og skolerne bliver for meget målt på resultater. Lærere og pædagoger skal have mulighed for at skabe relationer, ikke bare levere undervisning. Relationer er grundlaget for læring og trivsel. 

For det andet bør vi gentænke skolens struktur. Ikke alle lærer på samme måde. Derfor skal der være mere plads til praktisk læring, samarbejde med erhvervsliv, og alternative læringsformer. En folkeskole for flere er en skole, hvor både den bogligt stærke og den kreative elev kan blomstre. 

Folkeskolen har grundlæggende ikke ændret sig igennem de sidste 50 år. De fleste skole arbejder stadig med klassebegrebet, sammen klasse hele skolelivet, klasselokalet er det primære læringsrum og skoledagens organisering med timer og frikvarter. Jeg håber med mere frisættelse, at den enkelte skoler får flere muligheder for at tænke skole på en lidt anden måde. 

Endelig skal vi vise tillid til lærerne. De er eksperterne i undervisning, ikke Excel-arkene eller testresultaterne. Hvis vi vil skabe en folkeskole, hvor flere lykkes, må vi give lærerne frihed til at undervise og støtte eleverne på den måde, de ved virker. 

Folkeskolen er en hjørnesten i vores demokrati. Den skal ikke kun uddanne – den skal danne. Og det kræver, at vi udvikler en folkeskole, hvor der er plads til forskellighed, fællesskab og faglig stolthed.