En stukket ned foran øjnene på skolens studerende
Nordjyllands Politi var stærkt til stede ved UCN på Hobrovej i Aalborg. En person er kommet til skade
Opdateret 17. december 2018 kl. 06:34
AALBORG: Fredag klokken 14.15 fik Nordjyllands Politi en melding om knivstikkeri på professionshøjskolen UCN, hvor to 19-årige mænd havde haft en konflikt.
Afdelingen ligger på Hobrovej 85 i Aalborg.
Alle ledige patruljer og ambulance blev straks sendt til stedet. Den skadede blev kørt til skadestuen, hvor man kunne konstatere, at skaderne fra kniven var overfladiske. Det oplyser Nordjyllands Politi.
De to mænd er studerende på skolen og kendte hinanden i forvejen.
Stukket ned foran andre studerende
Uddannelseschef Henriette Eduardsen på UCN Business siger, at to studerende har været oppe at slås.
Der var dog ikke tale om to studerende, der var blevet uenige i fredagsbaren, som et tidligt rygte lød på. Angrebet skete i atriummet for øjnene af de andre studerende i undervisningstiden.
Gerningsmanden blev tilbageholdt på skolen, indtil politiet ankom på stedet.
Skolen har endnu ikke fået nogen forklaring på motivet for knivstikkeriet.
– Det var en meget ubehagelig episode. Skolen har taget hånd om eleverne og medarbejderne, siger Henriette Eduardsen fra UCN Business.
Politiet har afhørt en del på stedet, mens skolen har informeret de studerende og medarbejdere på skolen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.